Kort svar

Ultralydsscanning kan være relevant ved springerknæ, hvis smerterne under knæskallen har stået på i længere tid, vender tilbage ved hop, løb eller træning, eller hvis der er behov for at vurdere patellarsenen mere konkret. Scanningen kan blandt andet give information om senetykkelse, senestruktur, fokale forandringer, Doppleraktivitet og området omkring senens tilhæftning. Hos SpecHealth bruges ultralyd ikke som et isoleret svar, men som en del af en samlet vurdering sammen med smerteprovokation, styrke, funktion, træningsbelastning og patientens mål.

Hvad er springerknæ?

Springerknæ er en belastningsrelateret problematik i patellarsenen, som er senen mellem knæskallen og skinnebenet.

Tilstanden kaldes også patellarsenetendinopati, patellar tendinopathy, jumper’s knee eller nogle gange patellartendinitis.

Navnet springerknæ kommer af, at smerterne ofte ses hos personer, der dyrker sport med mange hop, landinger, sprint, retningsskift eller eksplosive bevægelser.

Det kan for eksempel være:

●      volleyball

●      basketball

●      håndbold

●      fodbold

●      badminton

●      padel

●      crossfit

●      gymnastik

●      løb

●      styrketræning

Men springerknæ ses ikke kun hos eliteatleter.

Det kan også opstå hos motionister, unge idrætsaktive, personer der øger træningsmængden for hurtigt, eller hos mennesker med fysisk arbejde, hvor knæet belastes gentagne gange.

Ved springerknæ handler problemet ofte om, at patellarsenen over tid er blevet udsat for mere belastning, end den aktuelt har kapacitet til.

Derfor er det sjældent nok kun at spørge:

“Er senen irriteret?”

Det vigtigere spørgsmål er ofte:

“Hvorfor tåler senen ikke den belastning, den bliver udsat for lige nu — og hvordan bygger vi den op igen?”

Typiske symptomer ved springerknæ

Springerknæ giver typisk smerter foran på knæet, ofte lige under knæskallen.

De mest almindelige symptomer er:

●      smerter ved patellarsenen lige under knæskallen

●      smerter ved hop og landing

●      smerter ved squat eller dybe knæbøjninger

●      smerter ved trappegang

●      smerter ved løb, sprint eller retningsskift

●      ømhed ved tryk på senen

●      stivhed eller ømhed efter hvile

●      smerter i starten af aktivitet, som nogle gange aftager efter opvarmning

●      symptomer efter træning eller dagen efter belastning

●      nedsat springkraft, eksplosivitet eller tillid til knæet

I starten kan smerterne være relativt milde og kun komme under høj belastning.

Senere kan de begynde at påvirke almindelig træning, hverdagsaktivitet eller sport på et niveau, hvor det bliver svært at fortsætte som normalt.

Hvorfor kan ultralydsscanning være relevant ved springerknæ?

Springerknæ kan ofte vurderes ud fra sygehistorie, smerteområde og kliniske tests.

Men ultralydsscanning kan give værdifuld ekstra information, når der er behov for at forstå patellarsenen og området omkring den mere konkret.

Ved springerknæ kan ultralyd blandt andet bruges til at vurdere:

●      patellarsenens tykkelse

●      senens fibrillære struktur

●      fokale hypoeccoiske eller uorganiserede områder

●      fortykkelse tæt ved senens tilhæftning på knæskallen

●      Doppleraktivitet, hvis der er tegn på øget blodgennemstrømning i området

●      irritation eller væske omkring senen

●      relation til fedtpuden under knæskallen

●      eventuelle kalk- eller enteseforandringer

●      om fundene passer med patientens smerteområde og kliniske tests

For mange patienter kan det være meget konkret at få vurderet, om smerterne faktisk ser ud til at komme fra patellarsenen.

Det kan især være relevant, fordi smerter foran på knæet ikke altid skyldes springerknæ.

Smerter foran på knæet kan også hænge sammen med patellofemorale smerter, irritation omkring fedtpuden, irritation ved slimsække, vækstrelaterede problematikker hos unge, tidligere traumer, bruskgener eller andre knærelaterede forhold.

Derfor kan ultralyd være med til at gøre vurderingen mere præcis.

Ikke fordi scanningen alene afgør hele planen, men fordi den kan give vigtig information om senen og området omkring smerterne.

Hvornår giver ultralydsscanning særligt god mening?

Ultralydsscanning kan være relevant ved springerknæ, hvis:

●      smerterne har stået på i længere tid

●      symptomerne bliver ved med at vende tilbage

●      smerterne sidder tydeligt ved patellarsenen under knæskallen

●      hop, landing, squat, løb eller trapper provokerer symptomerne

●      der er nedsat springkraft eller funktion

●      der er mistanke om mere udtalt senepåvirkning

●      tidligere behandling eller hvile ikke har haft tilstrækkelig effekt

●      patienten skal tilbage til sport med høj belastning

●      der skal tages stilling til shockwave, K-Laser eller anden supplerende behandling

●      der er behov for at skelne mellem patellarsene, fedtpude, slimsæk eller andre strukturer

Mange patienter vil gerne vide, om der “er noget galt” med senen.

Her kan ultralydsscanning ofte være en hjælp.

Scanningen kan give et mere konkret billede af, om patellarsenen fremstår fortykket, påvirket eller irriteret, og om fundene passer med det område, der gør ondt ved belastning.

Det kan gøre det lettere at forklare, hvorfor smerterne opstår, og hvordan den videre behandling og genoptræning kan tilpasses.

Hvad kan ultralyd vise ved springerknæ?

Ved springerknæ kan ultralyd vise forskellige forandringer i patellarsenen.

Det kan for eksempel være:

●      fortykkelse af senen

●      ændret senestruktur

●      fokale områder med lavere ekkogenicitet

●      uregelmæssighed i senefibrenes normale mønster

●      øget Doppleraktivitet

●      irritation omkring senens tilhæftning

●      væske eller irritation i nærliggende væv

●      eventuelle kalk- eller enteserelaterede forandringer

Ultralyd kan også bruges dynamisk.

Det betyder, at senen og området omkring knæet i nogle tilfælde kan vurderes i relation til bevægelse, spænding eller provokation.

Det kan være relevant, når patienten fortæller, at smerten især kommer i bestemte bevægelser — for eksempel squat, trappegang, hop eller landing.

Det kan være en stor hjælp at koble det, patienten mærker, direkte sammen med den kliniske undersøgelse og scanningsfundene.

En scanning skal kobles til smerte og funktion

Et scanningsfund i patellarsenen er ikke automatisk det samme som årsagen til smerterne.

Der kan ses forandringer i sener hos personer, som ikke har smerter. Derfor skal ultralydsfund altid tolkes sammen med patientens symptomer og funktion.

Det betyder dog ikke, at scanningen er mindre værdifuld.

Tværtimod.

Ultralyd kan være særligt brugbar, når den hjælper med at svare på mere konkrete spørgsmål:

●      Ser patellarsenen påvirket ud netop dér, hvor patienten har smerter?

●      Passer fundene med smerter ved hop, landing, squat eller trappegang?

●      Er der tegn på en mere udtalt lokal senepåvirkning?

●      Ser området roligt ud, selvom patienten har mange symptomer?

●      Skal vi undersøge andre mulige årsager til smerterne foran på knæet?

●      Kan fundene hjælpe os med at tilpasse belastning, træning eller supplerende behandling?

For mig handler ultralyd ved springerknæ derfor ikke om at finde flest mulige fund.

Det handler om at finde ud af, hvilke fund der faktisk betyder noget for netop den patient, der sidder foran én.

Hvordan bruger vi ultralydsfundene i behandlingsplanen?

Ultralydsscanning bruges ikke kun til at bekræfte en mistanke om springerknæ.

Den kan også hjælpe med at kvalificere næste skridt.

Hvis der ses tydelig fortykkelse, fokale seneforandringer eller Doppleraktivitet i netop det smertefulde område, kan det pege på, at senen har brug for en mere struktureret belastningsplan.

Hvis senen er meget irritabel, kan det have betydning for, hvor hurtigt træningen bør bygges op.

Hvis der er fund, der passer godt med patientens smerter og funktionstab, kan det også være relevant at overveje supplerende behandling som shockwave eller K-Laser.

Hvis scanningen derimod ikke viser tydelige forandringer i patellarsenen, men patienten har mange smerter, kan det pege på, at andre faktorer skal undersøges nærmere.

Det kan for eksempel være:

●      patellofemorale smerter

●      irritation omkring fedtpuden

●      hofte-, fod- eller ankelbelastning

●      bevægemønster ved squat, landing eller løb

●      træningsmængde og restitution

●      styrke i quadriceps, hofte og læg

●      teknik ved hop og landing

●      tidligere skader

●      sportsspecifik belastning

På den måde kan ultralyd hjælpe med at gøre planen mere målrettet.

Ikke ved at erstatte den kliniske vurdering, men ved at gøre den mere konkret.

Springerknæ handler ikke kun om senen

Selvom springerknæ handler om patellarsenen, er det sjældent kun selve senen, der er interessant.

Patellarsenen reagerer på den belastning, kroppen udsætter den for.

Derfor ser vi også på:

●      træningsmængde

●      hop og landinger

●      løb og sprint

●      retningsskift

●      styrke i lår, hofte og læg

●      bevægelighed

●      restitution

●      søvn og samlet belastning

●      teknik og bevægemønstre

●      hvor hurtigt patienten har øget træningen

To patienter kan have næsten samme ultralydsfund, men have helt forskellige behov.

Den ene er volleyballspiller og skal kunne hoppe og lande mange gange på en træning.
Den anden dyrker crossfit og får smerter ved tunge squats og box jumps.
Den tredje er løber og mærker smerter på trapper og bakker.
Den fjerde har smerter i hverdagen og er blevet usikker på at belaste knæet.

Derfor handler en god plan ikke kun om, hvordan senen ser ud.

Den handler også om, hvad knæet skal kunne klare igen.

Hvad er den vigtigste behandling ved springerknæ?

Den vigtigste behandling ved springerknæ er ofte en gradvis og målrettet opbygning af senens belastningstolerance.

Det kan blandt andet indebære:

●      justering af træningsmængde

●      midlertidig reduktion af hop, sprint eller tunge knædominante øvelser

●      gradvis styrketræning

●      tung langsom styrketræning, hvis det passer til patienten

●      eksentrisk træning i relevante tilfælde

●      isometriske øvelser til smertekontrol hos nogle patienter

●      genopbygning af hop og landing

●      løbeprogression

●      teknikarbejde

●      plan for tilbagevenden til sport

●      vejledning om smerterespons og progression

Målet er ikke kun at få smerterne til at falde.

Målet er, at senen igen kan tåle det, patienten skal bruge den til.

Det kræver ofte tålmodighed, fordi sener responderer langsommere end mange andre vævstyper.

Derfor er en tydelig plan vigtig.

Ikke bare for at gøre noget, men for at gøre det rigtige i den rigtige rækkefølge.

Kan shockwave hjælpe ved springerknæ?

Shockwave, også kaldet ESWT eller chokbølgebehandling, kan være en relevant behandlingsmulighed ved nogle længerevarende forløb med springerknæ.

Det gælder især, når smerterne har stået på i længere tid, når senen virker tydeligt påvirket, og når patienten har svært ved at komme videre med træning og belastningsopbygning alene.

Ved shockwave påvirkes det smertefulde seneområde med trykbølger. Formålet er blandt andet at påvirke smerteresponsen, stimulere vævsresponsen og understøtte et forløb, hvor senen gradvist skal lære at tåle mere belastning igen.

Hos SpecHealth vurderes shockwave altid ud fra den enkelte patient.

Det betyder, at vi ser på:

●      hvor længe symptomerne har stået på

●      hvor irritabel senen er

●      hvordan patellarsenen ser ud ved ultralydsscanning, hvis det er relevant

●      hvordan smerterne reagerer på hop, squat, løb eller trappegang

●      hvordan styrke og funktion er påvirket

●      hvad patienten skal tilbage til

●      hvordan træningen kan bygges op igen

Shockwave bør ikke stå alene ved springerknæ.

Men det kan være et værdifuldt supplement, når det kombineres med en plan for belastningsstyring, styrketræning og gradvis tilbagevenden til sport eller aktivitet.

Hvad siger forskningen om shockwave ved springerknæ?

Forskningen i shockwave ved springerknæ er mere blandet end ved nogle andre seneproblematikker.

Det betyder ikke, at shockwave aldrig giver mening.

Det betyder, at indikationen skal være tydelig.

Nogle studier og kliniske erfaringer peger på, at shockwave kan have en rolle hos udvalgte patienter med længerevarende patellarsenetendinopati, særligt når behandlingen kombineres med en god træningsplan.

Derfor bruger vi ikke shockwave som en “standardknap” ved alle med springerknæ.

Vi bruger det som en mulighed, når det passer med symptomerne, scanningsfundene, irritabiliteten og den samlede plan.

Hvordan kan ultralyd og shockwave spille sammen?

Ultralyd og shockwave kan i nogle forløb supplere hinanden.

Ultralyd kan hjælpe med at vurdere, om der er en lokal senepåvirkning, hvor shockwave kan være relevant.

Scanningen kan også hjælpe med at lokalisere det mest relevante område og vurdere, om fundene passer med patientens smerter og funktion.

Det kan især være nyttigt, hvis patienten har haft symptomer i lang tid, hvis der er tydelig smerte ved senens tilhæftning, eller hvis tidligere behandling ikke har givet den ønskede udvikling.

Det betyder ikke, at alle med springerknæ skal scannes eller have shockwave.

Men når ultralyd, klinisk undersøgelse og patientens symptomer peger i samme retning, kan det give et stærkere grundlag for at vælge næste skridt.

Kan K-Laser være relevant ved springerknæ?

K-Laser kan være relevant som et supplement i nogle forløb med springerknæ.

Laserbehandling bruges typisk med fokus på smertereduktion, vævsrespons og bedre forudsætninger for bevægelse og træning.

Det kan især være relevant, hvis senen eller området omkring knæet er meget irritabelt, og patienten har svært ved at komme i gang med den aktive del af behandlingen.

Hos SpecHealth vurderes K-Laser ud fra:

●      smerteintensitet

●      irritabilitet

●      funktion

●      træningsniveau

●      ultralydsfund, hvis der scannes

●      patientens mål

●      den samlede genoptræningsplan

K-Laser er ikke en erstatning for træning.

Men det kan være en relevant del af behandlingen, hvis målet er at dæmpe smerte, støtte vævsresponsen og skabe bedre forudsætninger for, at patienten kan arbejde videre med den aktive rehabilitering.

Hvordan foregår en vurdering hos SpecHealth?

Hos SpecHealth starter vi med at forstå, hvordan knæsmerterne viser sig i din hverdag eller sport.

Vi spørger blandt andet ind til:

●      hvor smerten sidder

●      hvornår smerterne startede

●      hvilke aktiviteter der provokerer knæet

●      om smerterne kommer ved hop, landing, squat, løb eller trapper

●      hvordan smerterne reagerer under og efter træning

●      om du har ændret træningsmængde eller intensitet

●      hvilken sport eller aktivitet du skal tilbage til

●      om du tidligere har haft knæproblemer

●      hvad du allerede har prøvet

Herefter laver vi en klinisk undersøgelse.

Den kan blandt andet omfatte:

●      palpation af patellarsenen

●      smerteprovokation

●      vurdering af squat eller et-bens squat

●      test af styrke

●      vurdering af hop, landing eller løb, hvis det er relevant

●      undersøgelse af bevægelighed

●      vurdering af hofte, fod, ankel og knæ

●      vurdering af træningsbelastning og restitution

Hvis det giver mening, kan ultralydsscanning indgå som en del af vurderingen.

På den måde kan vi bedre vurdere, om symptomerne passer med springerknæ, om der er tegn på tydelig patellarsenepåvirkning, og hvordan den videre plan bør tilrettelægges.

Hos SpecHealth i Humlebæk kan vurderingen kombineres med fysioterapi, osteopati, målrettet træning, shockwave/chokbølgebehandling og K-Laser, hvis det vurderes relevant.

Hvornår bør du søge hjælp?

Det kan være en god idé at få knæet vurderet, hvis:

●      smerterne under knæskallen har varet mere end nogle uger

●      smerterne bliver ved med at vende tilbage ved træning

●      du har smerter ved hop, landing, squat, løb eller trapper

●      du oplever nedsat styrke eller springkraft

●      du har svært ved at fortsætte din sport

●      hvile kun hjælper midlertidigt

●      du bliver usikker på, hvor meget du må belaste

●      tidligere behandling eller øvelser ikke har hjulpet nok

●      du ønsker en mere præcis vurdering af, om patellarsenen er involveret

Du bør søge lægefaglig vurdering, hvis smerterne er opstået efter et tydeligt traume, hvis der er kraftig hævelse, låsning, instabilitet, feber, rødme, natlige smerter, føleforstyrrelser eller markant krafttab.

Ofte stillede spørgsmål om ultralyd ved springerknæ

Kan man se springerknæ på ultralyd?

Ultralyd kan i mange tilfælde vise forandringer i patellarsenen, for eksempel fortykkelse, ændret senestruktur, fokale forandringer eller Doppleraktivitet. Fundene skal dog altid vurderes sammen med symptomer, smerteprovokation og funktion.

Er ultralyd nødvendigt ved springerknæ?

Mange tilfælde kan vurderes klinisk uden scanning. Ultralyd kan være relevant, hvis symptomerne er længerevarende, uklare, tilbagevendende eller ikke udvikler sig som forventet.

Er springerknæ det samme som patellarsenetendinopati?

Ja. Springerknæ kaldes også patellarsenetendinopati eller patellar tendinopathy. Betegnelsen patellartendinitis bruges også nogle gange, men ved længerevarende forløb handler tilstanden ofte mere om senens belastningstolerance end om klassisk inflammation alene.

Er springerknæ og løberknæ det samme?

Nej. Springerknæ giver typisk smerter under knæskallen ved patellarsenen. Løberknæ bruges ofte om smerter på ydersiden af knæet eller smerter relateret til iliotibialbåndet. De to problematikker kræver ofte forskellig vurdering og behandling.

Kan ultralyd vise, om jeg må hoppe eller løbe?

Ultralyd kan ikke alene afgøre, om du er klar til at hoppe, løbe eller spille kamp. Men scanningen kan give information om senen, som sammen med smerterespons, styrke, funktion og belastning kan hjælpe med at tilpasse progressionen mere præcist.

Kan shockwave hjælpe ved springerknæ?

Shockwave kan være relevant ved nogle længerevarende forløb med springerknæ. Evidensen er dog mere blandet end ved visse andre seneproblematikker, så behandlingen bør vurderes individuelt og kombineres med træning og belastningsstyring.

Kan K-Laser hjælpe ved springerknæ?

K-Laser kan i nogle forløb bruges som supplement ved smerter og irritabilitet omkring patellarsenen. Det bør dog ses som en del af en samlet plan, hvor træning og belastningsopbygning stadig er centralt.

Må jeg træne med springerknæ?

Ofte ja, men træningen skal tilpasses. Det er sjældent nødvendigt at stoppe al aktivitet, men hop, sprint, tunge squats eller store belastningsspring kan være nødvendige at justere midlertidigt.

Hvor lang tid tager springerknæ?

Det varierer. Nogle får det bedre over uger, mens længerevarende patellarsenetendinopati kan tage måneder. Forløbet afhænger blandt andet af symptomer, varighed, træningsbelastning, styrke, restitution og hvor høje krav patienten skal tilbage til.

Hvem kan hjælpe med ultralydsscanning ved springerknæ?

Hos SpecHealth i Humlebæk udføres ultralydsscanning som en del af en samlet fysioterapeutisk vurdering. Undersøgelsen kan kombineres med kliniske tests, funktionel vurdering, træningsplanlægning og eventuel supplerende behandling som shockwave eller K-Laser.

Kort opsummering

Springerknæ handler sjældent kun om smerter under knæskallen.

Det handler om patellarsenens tolerance, træningsbelastning, styrke, restitution, hop, landing og det niveau, patienten skal tilbage til.

Ultralydsscanning kan være en værdifuld hjælp, når der er behov for mere konkret information om patellarsenen og området omkring smerterne.

Scanningen kan blandt andet hjælpe med at vurdere senetykkelse, senestruktur, fokale forandringer, Doppleraktivitet og om fundene passer med patientens symptomer og funktion.

Når ultralyd, klinisk undersøgelse og patientens hverdag eller sport vurderes samlet, bliver det lettere at vælge den rigtige vej videre — hvad enten planen primært skal bestå af træning, belastningsstyring, shockwave, K-Laser, osteopati eller en kombination.

Kilder og fagligt grundlag

Malliaras P, Cook J, Purdam C, Rio E. Patellar Tendinopathy: Clinical Diagnosis, Load Management, and Advice for Challenging Case Presentations. J Orthop Sports Phys Ther. 2015;45(11):887-898. doi:10.2519/jospt.2015.5987. PMID: 26390269.

Kongsgaard M, Kovanen V, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, Laursen AH, Kaldau NC, Kjaer M, Magnusson SP. Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports. 2009;19(6):790-802. doi:10.1111/j.1600-0838.2009.00949.x. PMID: 19793213.

Challoumas D, Pedret C, Biddle M, Ng N, Kirwan P, Cooper B, et al. Management of patellar tendinopathy: a systematic review and network meta-analysis of randomised studies. BMJ Open Sport Exerc Med. 2021;7(4):e001110. doi:10.1136/bmjsem-2021-001110. PMID: 34900334.

Charles R, Fang L, Zhu R, Wang J. The effectiveness of shockwave therapy on patellar tendinopathy, Achilles tendinopathy, and plantar fasciitis: a systematic review and meta-analysis. Front Immunol. 2023;14:1193835. doi:10.3389/fimmu.2023.1193835. PMID: 37662911.

Zwerver J, Hartgens F, Verhagen E, van der Worp H, van den Akker-Scheek I, Diercks RL. No effect of extracorporeal shockwave therapy on patellar tendinopathy in jumping athletes during the competitive season: a randomized clinical trial. Am J Sports Med. 2011;39(6):1191-1199. doi:10.1177/0363546510395492. PMID: 21285447.

Wang Y, Huang Y, Tao Y, Li X. Does ultrasound imaging predict lower limb tendinopathy in athletes: a systematic review. BMC Med Imaging. 2023;23:210. doi:10.1186/s12880-023-01181-5.

Norris R, Cook J, Gaida JE, et al. Sonographic Assessment of Asymptomatic Patellar and Achilles Tendons to Predict Future Pain: A Systematic Review and Meta-analysis. J Ultrasound Med. 2025;44(1):13-22. PMID: 38864880.

Tripodi N, Feehan J, Husaric M, Sidiroglou F, Apostolopoulos V. The effect of low-level red and near-infrared photobiomodulation on pain and function in tendinopathy: a systematic review and meta-analysis of randomized control trials. BMC Sports Sci Med Rehabil. 2021;13:91. doi:10.1186/s13102-021-00306-z. PMID: 34391447.

Effectiveness of high-intensity laser therapy for tendinopathy: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. 2026. PMID: 41964853.

Artikel skrevet af:

Henriette Reher, aut. Fysioterapeut - specialist i ultralydsscanning, laser og shockwave