Ultralydsscanning ved tennisalbue: hvornår giver det mening?

Kort svar:
Ultralydsscanning kan være relevant ved tennisalbue, især hvis smerterne har stået på i længere tid, bliver ved med at vende tilbage eller ikke udvikler sig som forventet. Scanningen kan give konkret information om senen og området omkring ydersiden af albuen
og dermed hjælpe med at vurdere, hvilken behandling og genoptræning der passer bedst ti l den enkelte patient. Hos SpecHealth i Humlebæk bruges ultralyd ikke som et isoleret svar, men som en del af en samlet vurdering sammen med sygehistorie, kliniske tests, grebsfunktion, belastning og patientens mål.

Hvad er tennisalbue?

Tennisalbue er en af de mest almindelige årsager til smerter på ydersiden af albuen.
Navnet kan dog være lidt misvisende, for mange med tennisalbue spiller slet ikke tennis. Smerterne ses ofte hos personer, der bruger håndled, fingre og underarm meget i hverdagen. Det kan være ved computerarbejde, håndværk, løft, styrketræning, padel, golf, tennis eller gentagne grebsbevægelser.
Fagligt kan tilstanden beskrives som lateral albuesmerte, lateral epikondylalgi, lateral elbow tendinopathy eller epicondylitis lateralis / lateral epicondylitis.

Betegnelsen epicondylitis lateralis bruges stadig ofte i journaler, henvisninger og daglig tale.
Det er derfor et relevant begreb at kende. Samtidig er det vigtigt at forstå, at endelsen “-itis” kan give indtryk af en klassisk betændelsestilstand.
Ved længerevarende tennisalbue er der ofte ikke tale om inflammation alene, men snarere en belastningsrelateret påvirkning af senen og området omkring de fælles strækkesener på ydersiden af albuen.
Det betyder, at behandlingen sjældent kun handler om at dæmpe smerte. Den handler også om at forstå, hvorfor området er blevet overbelastet, hvad senen aktuelt tåler, og hvordan albuen gradvist kan bygges op igen.

Typiske symptomer ved tennisalbue

Tennisalbue kan vise sig på flere måder.
De mest typiske symptomer er:
● smerter på ydersiden af albuen
● smerter ved greb, løft eller vrid
● smerter ved at åbne glas, holde en kaffekop eller bære indkøbsposer
● nedsat grebsstyrke
● ømhed omkring knoglefremspringet på ydersiden af albuen
● smerter ved træning, arbejde med mus/tastatur eller gentagne håndledsbevægelser
● symptomer, der kan trække ned i underarmen
For nogle er generne milde og går relativt hurtigt over med justering af belastning.
For andre bliver smerterne langvarige og påvirker både arbejde, træning og almindelige daglige funktioner.

Hvorfor kan ultralydsscanning være relevant ved tennisalbue?

En tennisalbue kan ofte vurderes ud fra sygehistorie og klinisk undersøgelse.
Men ved længerevarende, tilbagevendende eller mere komplekse albuesmerter kan
ultralydsscanning give værdifuld ekstra information.
Scanningen kan hjælpe med at vurdere, hvordan senen og området omkring ydersiden af albuen ser ud. Det kan gøre det lettere at forstå, om der er tegn på en lokal seneproblematik, om vævet fremstår irriteret, om der er tydelige strukturelle forandringer, eller om der er forhold, som kan have betydning for den videre behandling.

Ved tennisalbue kan ultralyd blandt andet bruges til at vurdere:
● senestruktur
● fortykkelse af senen
● fokale forandringer i senen
● eventuelle partielle senelæsioner
● kalkforandringer
● knoglekontur ved den laterale epikondyl
● væske eller irritation omkring området
● Doppleraktivitet, hvis der er mistanke om øget blodgennemstrømning i området
● om fundene passer med det område, patienten har smerter fra
Det kan være særligt brugbart, når patienten kan pege ret præcist på smerten, og scanningen viser forandringer i netop det område, der også provokeres ved kliniske tests.
På den måde kan ultralydsscanning være med til at gøre vurderingen mere konkret.
Ikke som et isoleret facit — men som en vigtig del af den samlede kliniske vurdering.

Hvornår giver ultralydsscanning særligt god mening?

Ultralydsscanning kan være relevant ved tennisalbue, hvis:
● smerterne har stået på i længere tid
● symptomerne bliver ved med at vende tilbage
● der er tydeligt nedsat grebsstyrke
● der er mistanke om mere udtalt senepåvirkning
● smerterne ikke udvikler sig som forventet
● tidligere behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt
● patienten har høje krav til armen i arbejde, sport eller hverdag
● der skal tages stilling til shockwave, chokbølgebehandling, K-Laser eller anden supplerende behandling
● der er behov for at vurdere, om symptomerne passer med en lokal seneproblematik
Mange patienter vil gerne vide, om der “er noget galt” i området.
Her kan ultralydsscanning ofte være en hjælp, fordi undersøgelsen kan give et mere konkret billede af senen og vævet omkring albuen.
Det kan give et bedre grundlag for at forklare, hvorfor smerterne kan være opstået, hvad der sandsynligvis provokerer dem, og hvordan behandlingen kan tilrettelægges.

Hvordan bruger vi ultralydsfundene i behandlingsplanen?

Ultralydsscanning bruges ikke kun til at finde en diagnose.
Den kan også hjælpe med at vurdere, hvilken type plan der giver bedst mening.
Hvis der for eksempel ses tydelig senefortykkelse, fokale forandringer, Doppleraktivitet eller tegn på mere irriteret væv, kan det have betydning for, hvor hurtigt belastningen bør bygges
op, og om supplerende behandling som shockwave eller K-Laser kan være relevant. Hvis der ses tegn på en mere udtalt senepåvirkning, kan scanningen også hjælpe med at forklare, hvorfor albuen måske ikke har reageret på almindelig hvile eller generelle øvelser.
Hvis scanningen derimod ser rolig ud, men patienten stadig har tydelige smerter, kan det pege på, at andre faktorer også skal undersøges nærmere. Det kan være grebsfunktion, nakke/skulder, nervesystem, arbejdsbelastning, træningsmængde eller måden albuen belastes på i hverdagen.
På den måde kan ultralyd hjælpe med at kvalificere næste skridt.
Det handler ikke kun om, hvad man kan se på billedet.
Det handler om, hvad fundene betyder i forhold til patientens smerter, funktion og belastning.
En scanning skal kobles til patientens hverdag
To patienter kan have næsten samme fund på ultralyd, men have helt forskellige behov.
Den ene skal måske kunne arbejde med værktøj hele dagen.
Den anden skal kunne spille padel uden smerter.
Den tredje skal kunne sidde ved computer uden at albuen bliver irriteret.
Den fjerde er mest generet af at løfte sit barn eller bære indkøbsposer.
Derfor handler en god vurdering ikke kun om, hvordan senen ser ud.
Den handler også om, hvad patienten skal kunne bruge armen til.

Hos SpecHealth kombineres ultralydsscanning derfor med samtale, kliniske tests,grebsstyrke, smerteprovokation, bevægeundersøgelse og en vurdering af den belastning, patienten skal tilbage til.
Når scanningsfund, smerteområde, provokationstest, grebsstyrke og patientens hverdag peger i samme retning, kan det give et stærkere grundlag for den videre plan.

Hvad er vigtigt at forstå om ultralyd?

Ultralydsscanning kan give meget brugbar information om senen og området omkring albuen.
Samtidig skal fundene altid tolkes i sammenhæng med patientens symptomer og den kliniske undersøgelse.
Det skyldes, at vævsforandringer ikke altid fortæller hele historien alene. En sene kan godt se påvirket ud uden at være den eneste årsag til smerterne, og en patient kan godt have smerter, selvom scanningen ikke viser en stor strukturel skade.
Derfor bruger vi ultralyd som et supplement til den kliniske vurdering — ikke som en erstatning for den.
Det er netop kombinationen af scanning, klinik og patientens funktion, der gør vurderingen stærkere.

Kan shockwave hjælpe ved tennisalbue?

Shockwave, også kaldet ESWT eller chokbølgebehandling, kan være en relevant behandlingsmulighed ved længerevarende tennisalbue, særligt når der er tegn på en belastningsrelateret seneproblematik, og når almindelig aflastning eller øvelser ikke har været nok.
Ved shockwave påvirkes det smertefulde seneområde med trykbølger. Formålet er blandt andet at påvirke smerteresponsen, stimulere vævsresponsen og understøtte de biologiske
processer, der er vigtige for, at området gradvist kan tolerere mere belastning igen.

Hos SpecHealth vurderes shockwave altid ud fra den enkelte patient.
Det betyder, at vi ser på:
● hvor længe symptomerne har stået på
● hvor irritabel albuen er
● hvordan senen ser ud ved ultralydsscanning, hvis det er relevant
● hvordan grebsstyrke og funktion er påvirket
● hvad patienten skal kunne bruge armen til
● hvordan belastningen kan bygges op igen
Shockwave står ikke alene, men kan være et værdifuldt supplement til en plan med belastningsstyring, øvelser og gradvis opbygning.
For mange patienter er pointen ikke kun at dæmpe smerterne her og nu.
Pointen er at hjælpe albuen tilbage til at kunne tåle det, den skal bruges til i hverdagen, arbejdet eller sporten.

Hvordan kan ultralyd og shockwave spille sammen?

Ultralydsscanning og shockwave kan i nogle forløb supplere hinanden.
Ultralyd kan hjælpe med at vurdere, om der er en lokal seneproblematik, hvor shockwave kan være relevant. Scanningen kan også bruges til at lokalisere området mere præcist og vurdere, om der er vævsforandringer, der passer med patientens smerter og funktionstab.
Det betyder ikke, at alle med tennisalbue skal have shockwave.
Men når symptomerne har stået på længe, når senen virker tydeligt påvirket, og når patienten har svært ved at komme videre med almindelig belastningsopbygning, kan shockwave være et relevant supplement.
Særligt når behandlingen kombineres med en plan for, hvordan albuen gradvist skal tåle mere igen.

Kan K-Laser være relevant?

K-Laser kan også være relevant som en del af den samlede behandling ved tennisalbue. Laserbehandling bruges typisk med fokus på smertereduktion, vævsrespons og bedre forudsætninger for bevægelse og træning.
Det kan især være relevant, hvis området er meget ømt eller irritabelt, og patienten har svært ved at komme i gang med den aktive del af behandlingen.
Hos SpecHealth vurderes K-Laser ud fra symptomer, irritabilitet, funktion og den samlede Plan.
For nogle kan K-Laser være et supplement i starten af forløbet. For andre giver shockwave, træning eller belastningsjustering mere mening.
Det afgørende er ikke, om man vælger én bestemt metode.
Det afgørende er, at behandlingen passer til patientens albue, symptomer og det, armen skal kunne igen.

Hvad er den vigtigste behandling ved tennisalbue?

For mange patienter er den vigtigste del af behandlingen at få albuen til gradvist at tåle mere
igen.
Det kan blandt andet indebære:
● justering af provokerende belastninger
● gradvis styrketræning af underarm og greb
● øvelser tilpasset smerterespons
● ergonomiske ændringer ved arbejde
● vejledning om træning, sport og restitution
● manuel behandling eller osteopati, hvis det vurderes relevant
● shockwave eller K-Laser som supplement, når der er indikation for det
Målet er ikke kun at få smerterne ned.
Målet er, at albuen igen kan tåle det, patienten skal bruge den til.
Hvordan foregår en vurdering hos SpecHealth?
Hos SpecHealth starter vi med at forstå, hvordan problemet viser sig i din hverdag.
Vi ser blandt andet på:
● hvornår smerterne startede
● hvad der provokerer dem
● hvad du ikke længere kan gøre
● hvordan arbejde, træning og daglige aktiviteter påvirker albuen
● om der er tidligere skader eller tilbagevendende problemer
● om nakke, skulder, håndled eller nervesystem kan spille en rolle
Herefter laver vi en klinisk undersøgelse med relevante tests af albue, håndled, greb, styrke
og funktion.
Hvis det giver mening, kan ultralydsscanning indgå som en del af vurderingen.

På den måde kan vi bedre vurdere, om dine symptomer passer med en lokal
seneproblematik, om der er tegn på mere udtalt vævspåvirkning, og hvilken
behandlingsstrategi der er mest relevant.
Hos SpecHealth i Humlebæk kan vurderingen kombineres med fysioterapi, osteopati,
målrettet træning, fokuseret eller lineær shockwave og K-Laser, hvis det vurderes relevant.

Hvornår bør du søge hjælp?

Det kan være en god idé at få albuen undersøgt, hvis:
● smerterne har varet mere end nogle uger
● du oplever tydeligt nedsat grebsstyrke
● du har svært ved arbejde, træning eller daglige opgaver
● smerterne bliver ved med at vende tilbage
● du har prøvet hvile uden varig bedring
● smerterne breder sig eller føles anderledes end almindelig overbelastning
● du er i tvivl om, hvor meget du må belaste armen
Du bør også søge lægefaglig vurdering, hvis smerterne er opstået efter et tydeligt traume,
hvis der er markant hævelse, rødme, feber, udtalt natlig smerte, føleforstyrrelser, krafttab
eller mistanke om anden sygdom.
Tidlig vurdering kan gøre det lettere at tilpasse belastningen, før problemet bliver mere langvarigt.

Ofte stillede spørgsmål om ultralydsscanning ved
tennisalbue

Kan man se tennisalbue på ultralyd?

Ultralyd kan i mange tilfælde vise forandringer i senen på ydersiden af albuen, for eksempel
fortykkelse, ændret senestruktur, partielle senelæsioner, kalkforandringer eller
Doppleraktivitet. Fundene skal dog altid vurderes sammen med symptomer og klinisk
undersøgelse.

Er ultralyd nødvendigt ved tennisalbue?

Nej. Mange tilfælde kan vurderes klinisk uden scanning. Ultralyd kan være relevant, hvis
symptomerne er længerevarende, uklare, tilbagevendende eller ikke reagerer som forventet.

Er tennisalbue det samme som epicondylitis lateralis?

Ja, epicondylitis lateralis er en klassisk faglig betegnelse for tennisalbue. I dag bruges også
betegnelser som lateral albuesmerte, lateral epikondylalgi og lateral elbow tendinopathy,
fordi længerevarende tennisalbue ofte handler mere om senens belastningstolerance end
om klassisk inflammation alene.

Er ultralyd bedre end MR ved tennisalbue?

Ultralyd og MR kan noget forskelligt. Ultralyd er velegnet til fokal vurdering af overfladiske sener og kan kobles direkte til palpation og klinisk undersøgelse. MR kan være relevant, hvis der er behov for bredere vurdering af dybere strukturer eller mere kompleks problematik.

Kan ultralyd vise, om jeg må træne?

Ultralyd kan ikke alene afgøre, hvor meget du må træne. Men scanningen kan give information om senen og vævet omkring albuen, som sammen med smerterespons, styrke
og funktion kan hjælpe med at tilpasse belastningen mere præcist.

Kan shockwave hjælpe mod tennisalbue?

Shockwave kan være relevant ved længerevarende eller kroniske forløb med lateral lbuesmerte. Det bør ses som en del af en samlet plan med belastningsstyring og træning,
så albuen gradvist kan tåle mere igen.

Kan K-Laser hjælpe mod tennisalbue?

K-Laser kan i nogle tilfælde bruges som supplement ved smerter og vævspåvirkning. Det
kan især være relevant, hvis området er meget irritabelt, og der er behov for at skabe bedre Forudsætninger for bevægelse og træning.

Må jeg træne med tennisalbue?

Ofte ja, men belastningen skal tilpasses. Total hvile er sjældent den bedste langsigtede løsning. Træningen bør justeres, så albuen gradvist opbygger tolerance uden at blive markant provokeret.

Hvor lang tid tager tennisalbue?

Det varierer meget. Lettere tilfælde kan bedres over uger, mens længerevarende tendinopatiske forløb kan tage måneder. En god plan handler om at styre belastningen og gradvist opbygge kapacitet.

Hvem kan hjælpe med ultralydsscanning ved tennisalbue?

Hos SpecHealth i Humlebæk udføres ultralydsscanning som en del af en samlet fysioterapeutisk vurdering. Undersøgelsen kan kombineres med kliniske tests, funktionel vurdering og en plan for behandling, træning og eventuel supplerende teknologi som shockwave eller K-Laser.

Kort opsummering

Tennisalbue handler sjældent kun om albuen.
Det handler om senens tolerance, grebsfunktion, arbejde, træning, restitution og de krav,
armen skal kunne håndtere.
Ultralydsscanning kan være en værdifuld hjælp, når der er behov for mere konkret
information om senen og området omkring ydersiden af albuen.
Scanningen kan blandt andet hjælpe med at vurdere senestruktur, fortykkelse, fokale
forandringer, tegn på irritation og om fundene passer med patientens smerteområde og
funktion.
Når ultralyd, klinisk undersøgelse og patientens hverdag vurderes samlet, bliver det lettere at vælge den rigtige vej videre — hvad enten planen primært skal bestå af træning,
belastningsstyring, shockwave, K-Laser, manuel behandling, osteopati eller en kombination.

Kilder og fagligt grundlag

Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size
Does Not Fit All. J Orthop Sports Phys Ther. 2015;45(11):938-949.
doi:10.2519/jospt.2015.5841. PMID: 26381484.
Latham SK, Smith TO. The diagnostic test accuracy of ultrasound for the detection of lateral
epicondylitis: a systematic review and meta-analysis. Orthop Traumatol Surg Res.
2014;100(3):281-286. doi:10.1016/j.otsr.2014.01.006. PMID: 24709302.
Lucado AM, Day JM, Vincent JI, MacDermid JC, Fedorczyk J, Grewal R, Martin RL, Dewitt J,
Paulseth S, Dauber JA, Szekeres M, Beattie PF. Lateral Elbow Pain and Muscle Function
Impairments. J Orthop Sports Phys Ther. 2022;52(12):CPG1-CPG111.
doi:10.2519/jospt.2022.0302. PMID: 36453071.
Zhang L, Zhang X, Pang L, Wang Z, Jiang J. Extracorporeal Shock Wave Therapy Versus
Local Corticosteroid Injection for Chronic Lateral Epicondylitis: A Systematic Review with
Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Orthop Surg. 2024. doi:10.1111/os.14212.
PMID: 39198038.
ElMeligie MM, Gbreel MI, Yehia RM, Hanafy AF. Clinical Efficacy of High-Intensity Laser
Therapy on Lateral Epicondylitis Patients: A Systematic Review and Meta-analysis. Am J
Phys Med Rehabil. 2023;102(1):64-70. doi:10.1097/PHM.0000000000002039. PMID:
35512124.
Wu P-C et al. High-Intensity Laser Therapy Versus Extracorporeal Shockwave Therapy for
Lateral Elbow Tendinopathy: A Systematic Review and Meta-Analysis. Bioengineering.
2026;13(2):155. doi:10.3390/bioengineering13020155. PMID: 41749695.

Artikel skrevet af:

Henriette Reher, Aut. Fysioterapeut og specialist i ultralydsscanning, laser og shockwave