Kort svar

Smerter under hælen bliver ofte kaldt hælspore, men selve hælsporen er ikke altid årsagen til smerterne. En hælspore beskrives ofte som en forkalkning eller kalkaflejring ved hælknoglen, men hos mange handler smerterne i højere grad om irritation eller overbelastning af plantarfascien, også kaldet fascia plantaris eller fascie plantaris. Ultralydsscanning kan hjælpe med at vurdere plantarfascien, fortykkelse, vævsstruktur, væske/irritation og om fundene passer med patientens symptomer. Ved længerevarende plantar fasciopati kan shockwave/chokbølgebehandling være en relevant behandlingsmulighed, særligt når det kombineres med belastningsstyring, øvelser, fodtøj og en plan for gradvis opbygning.

Hælspore, forkalkning, plantar fasciitis eller plantar fasciopati?

Mange patienter med smerter under hælen siger:

“Jeg tror, jeg har en hælspore.”

Det kan godt være, at der er en hælspore.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at hælsporen er årsagen til smerterne.

En hælspore er et lille knoglefremspring ved hælknoglen, hvor plantarfascien hæfter. Den bliver ofte omtalt som en forkalkning eller kalkaflejring under hælen. Mere præcist er der typisk tale om en knoglemæssig forandring ved tilhæftningen, også kaldet en entesofyt.

Det vigtige er, at en hælspore ikke automatisk betyder, at den er smertegivende.

Nogle mennesker har en hælspore uden at have ondt.

Andre har tydelige hælsmerter uden en markant hælspore.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem:

●      hælspore — knoglefremspringet ved hælknoglen

●      forkalkning eller kalkaflejring — ord mange bruger om hælsporen

●      plantarfascien — den stærke bindevævsstruktur under foden

●      fascia plantaris — den latinske/anatomiske betegnelse for plantarfascien

●      fascie plantaris — en mere danskgjort betegnelse, som også bruges i praksis

●      plantar fasciitis — den engelske betegnelse, som mange kender fra søgninger og litteratur

●      fasciitis plantaris — en latinsk inspireret faglig betegnelse

●      svangsenebetændelse — et almindeligt dansk ord, selvom der ikke altid er tale om klassisk betændelse

●      plantar fasciopati — en nyere og ofte mere præcis betegnelse ved længerevarende belastningsrelaterede hælsmerter

Hos mange med smerter under hælen er det altså ikke selve hælsporen, der er hovedproblemet.

Det er i stedet plantarfascien, som er blevet smertefuld, irriteret eller overbelastet.

Derfor handler en god vurdering ikke kun om at spørge:

“Er der en hælspore?”

Det vigtigere spørgsmål er ofte:

“Hvor kommer hælsmerten fra, hvad provokerer den, og hvordan får vi foden til at tåle belastning igen?”

Typiske symptomer ved plantar fasciopati og hælsmerter

Plantar fasciopati giver typisk smerter under hælen eller langs svangen.

De mest almindelige symptomer er:

●      smerter under hælen

●      smerter ved de første skridt om morgenen

●      smerter efter hvile, når man rejser sig igen

●      ømhed under hælen eller ved plantarfascien

●      smerter ved længere tids gang eller stående arbejde

●      smerter ved løb, hop eller sport

●      stivhed eller ømhed i svangen

●      symptomer, der ofte svinger fra dag til dag

●      bedring under opvarmning hos nogle, men forværring efter belastning hos andre

For nogle er smerterne mest generende om morgenen.

For andre er det især efter en lang arbejdsdag, en løbetur, en ferie med mange skridt eller en periode med mere træning end normalt.

Hælsmerter kan være frustrerende, fordi de ofte påvirker noget helt grundlæggende:

At kunne gå normalt.

Hvorfor opstår plantar fasciopati?

Der findes sjældent én enkelt årsag.

Plantar fasciopati opstår ofte, når belastningen på plantarfascien overstiger vævets aktuelle tolerance.

Det kan ske ved:

●      øget træningsmængde

●      mere løb end normalt

●      mere gang eller stående arbejde

●      hårdt underlag

●      ændring af sko

●      nedsat bevægelighed i ankel eller storetå

●      nedsat styrke i fod, læg eller hofte

●      hurtig vægtøgning eller øget samlet kropsbelastning

●      tidligere fod-, ankel-, knæ-, hofte- eller rygproblemer

●      for hurtig opstart efter pause

●      for lidt restitution mellem belastninger

Nogle får hælsmerter efter en tydelig ændring.

Andre kan ikke pege på én bestemt årsag.

Derfor handler vurderingen ofte om at forstå det samlede billede:

Hvad er ændret?
Hvad tåler foden?
Hvad provokerer hælen?
Og hvordan bygger vi kapaciteten op igen?

Hvorfor kan ultralydsscanning være relevant ved hælspore og plantar fasciopati?

Hælsmerter kan ofte vurderes ud fra sygehistorie og klinisk undersøgelse.

Men ved længerevarende, tilbagevendende eller uklare hælsmerter kan ultralydsscanning give værdifuld ekstra information.

Ultralyd kan hjælpe med at vurdere plantarfascien og området omkring hælen mere konkret.

Ved hælsmerter kan ultralyd blandt andet bruges til at vurdere:

●      tykkelsen af plantarfascien

●      plantarfaciens struktur

●      fokale forandringer i fascia plantaris

●      væske eller irritation omkring området

●      relationen til hælknoglen

●      eventuelle enteseforandringer ved tilhæftningen

●      hælspore, forkalkning eller kalkaflejring ved tilhæftningen

●      tegn på partiel fascielæsion i særlige tilfælde

●      hælpuden, hvis den mistænkes at bidrage

●      om fundene passer med patientens smerteområde

●      om der er andre lokale forhold, der kan påvirke planen

For mange patienter er det meget konkret at få vurderet, om det område, der gør ondt, også er det område, hvor plantarfascien fremstår påvirket.

Det kan gøre det lettere at forstå, hvorfor smerterne opstår, og hvordan behandlingen kan tilrettelægges.

Ikke fordi scanningen alene afgør hele forløbet.

Men fordi den kan give vigtig information, som styrker den samlede vurdering.

Hvornår giver ultralydsscanning særligt god mening?

Ultralydsscanning kan være relevant ved hælsmerter, hvis:

●      smerterne har stået på i længere tid

●      symptomerne bliver ved med at vende tilbage

●      de første skridt om morgenen gør tydeligt ondt

●      smerterne sidder præcist under hælen eller ved plantarfaciens tilhæftning

●      der er mistanke om plantar fasciopati

●      der er mistanke om fasciitis plantaris eller plantar fasciitis

●      der er mistanke om partiel påvirkning af plantarfascien

●      hælsmerterne ikke udvikler sig som forventet

●      tidligere behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt

●      du er i tvivl om, hvor meget du må belaste

●      du skal tilbage til løb, sport eller fysisk krævende arbejde

●      der skal tages stilling til shockwave, K-Laser eller anden supplerende behandling

●      der er behov for at skelne mellem plantarfascie, hælpude, sene, nerve eller andre strukturer

Mange patienter vil gerne vide, om der “er noget galt” i hælen.

Her kan ultralydsscanning ofte være en hjælp.

Scanningen kan give et mere konkret billede af plantarfascien og området omkring hælen, så vurderingen ikke kun bygger på symptomerne alene.

Hvad kan ultralyd vise ved plantar fasciopati?

Ved plantar fasciopati kan ultralyd blandt andet vise, om plantarfascien fremstår fortykket, irriteret eller ændret i sin vævsstruktur.

Typiske ultralydsfund kan være:

●      fortykkelse af plantarfascien

●      ændret ekkogenicitet

●      mere uorganiseret vævsstruktur

●      væske eller irritation omkring fascien

●      ømhed svarende til det scannede område

●      enteseforandringer ved tilhæftningen på hælknoglen

●      hælspore, forkalkning eller kalkaflejring ved tilhæftningen

●      tegn på partiel læsion i udvalgte tilfælde

●      ændringer ved opfølgende scanning

En tykkere plantar fascie kan understøtte mistanken om plantar fasciopati, især hvis fundet passer med patientens smerteområde og symptomer.

Men tykkelse alene fortæller ikke hele historien.

Derfor ser vi også på, hvordan hælen reagerer på belastning, hvor irritabelt området er, hvordan gangen ser ud, og hvad patienten skal tilbage til.

Hælspore er ikke altid hele forklaringen

Det er vigtigt at forstå, at en hælspore ikke nødvendigvis er det samme som smerte.

Nogle mennesker har en hælspore uden at have symptomer.

Andre har tydelige hælsmerter uden at have en markant hælspore.

Derfor er det sjældent nok at fokusere på selve knoglefremspringet, forkalkningen eller kalkaflejringen.

Det vigtigere er at vurdere:

●      hvor smerten sidder

●      om plantarfascien er påvirket

●      hvordan hælen reagerer på belastning

●      om hælpuden spiller en rolle

●      om achillessenen eller læggen bidrager

●      om der er nerveirritation

●      om fod, ankel, knæ, hofte eller ryg påvirker belastningen

●      om patientens hverdag eller træning overstiger vævets aktuelle tolerance

For mig handler en god vurdering af hælsmerter derfor ikke om at finde én enkelt “hælspore-forklaring”.

Det handler om at finde ud af, hvilke fund der faktisk betyder noget for netop den patient, der sidder foran én.

Hvordan bruger vi ultralydsfundene i behandlingsplanen?

Ultralydsscanning bruges ikke kun til at bekræfte en mistanke om plantar fasciopati.

Den kan også hjælpe med at kvalificere næste skridt.

Hvis plantarfascien fremstår tydeligt fortykket, irriteret eller påvirket i netop det smertefulde område, kan det pege på, at behandlingen bør fokusere på plantarfascien og dens belastningstolerance.

Hvis der ses en tydelig hælspore, forkalkning eller kalkaflejring ved tilhæftningen, vurderes det sammen med symptomerne. Fundet er ikke automatisk årsagen til smerten, men det kan være en del af den samlede vurdering.

Hvis der ses tegn på en mere udtalt lokal påvirkning, kan det have betydning for, hvor hurtigt belastningen bør bygges op, og om supplerende behandling som shockwave eller K-Laser kan være relevant.

Hvis ultralydsscanningen derimod ser relativt rolig ud, men patienten har tydelige smerter, kan det pege på, at andre faktorer skal undersøges nærmere.

Det kan for eksempel være:

●      hælpuden

●      nerveirritation

●      achillessenen

●      ankelbevægelighed

●      fodstyrke

●      lægstyrke

●      gangmønster

●      sko og underlag

●      træningsmængde

●      stående arbejde

●      smerter fra lænd, bækken, hofte eller knæ

På den måde kan ultralyd hjælpe med at gøre planen mere målrettet.

Ikke ved at erstatte den kliniske vurdering, men ved at gøre den mere konkret.

Hælsmerter handler ikke kun om foden

Selvom smerten sidder under hælen, er det ikke altid nok kun at se på hælen.

Foden er en del af en større belastningskæde.

Derfor kan det være relevant at vurdere:

●      fodens funktion

●      ankelens bevægelighed

●      lægmusklernes styrke og spænding

●      hofte- og knækontrol

●      gang og løb

●      arbejdsbelastning

●      sko og indlæg

●      træningsmængde

●      restitution

●      patientens samlede aktivitetsniveau

To patienter kan begge have smerter under hælen, men have helt forskellige behov.

Den ene står og går hele dagen på hårdt gulv.
Den anden er løber og får smerter efter intervaller.
Den tredje får smerter efter en ferie med mange skridt.
Den fjerde har haft hælsmerter i måneder og er begyndt at ændre gangmønster.

Derfor handler en god plan ikke kun om, hvordan plantarfascien ser ud.

Den handler også om, hvad foden skal kunne klare igen.

Hvad er den vigtigste behandling ved plantar fasciopati?

Den vigtigste behandling ved plantar fasciopati er ofte at få plantarfascien og resten af foden til gradvist at tåle mere igen.

Det kan blandt andet indebære:

●      vejledning om smerte og belastning

●      midlertidig justering af gang, løb eller stående arbejde

●      øvelser for fod og læg

●      gradvis styrketræning

●      udspænding af plantarfascie eller læg hos nogle patienter

●      tapening som kortvarig aflastning

●      vurdering af sko og eventuelle indlæg

●      løbeprogression

●      justering af træningsmængde

●      plan for arbejde og aktivitet

●      shockwave ved længerevarende forløb

●      K-Laser som supplement i udvalgte forløb

●      osteopati eller manuel behandling, hvis det vurderes relevant

Målet er ikke kun at dæmpe smerterne.

Målet er, at foden igen kan tåle det, patienten skal bruge den til.

Det kræver ofte en kombination af aflastning, opbygning og tålmodighed.

For lidt belastning kan gøre det svært at genopbygge kapacitet.

For meget belastning kan holde irritationen ved lige.

Den rigtige plan ligger ofte et sted imellem.

Kan shockwave hjælpe ved hælspore og plantar fasciopati?

Shockwave, også kaldet ESWT eller chokbølgebehandling, kan være en relevant behandlingsmulighed ved længerevarende plantar fasciopati og hælsmerter.

Det gælder især, hvis smerterne har stået på i længere tid, hvis de bliver ved med at vende tilbage, eller hvis almindelig aflastning, øvelser, fodtøj og belastningsjustering ikke har været nok.

Ved shockwave påvirkes det smertefulde område med trykbølger.

Formålet er blandt andet at påvirke smerteresponsen, stimulere vævsresponsen og understøtte et forløb, hvor plantarfascien og foden gradvist skal tåle mere belastning igen.

Hos SpecHealth vurderes shockwave altid ud fra den enkelte patient.

Det betyder, at vi ser på:

●      hvor længe symptomerne har stået på

●      hvor irritabel hælen er

●      hvordan plantarfascien ser ud ved ultralydsscanning, hvis det er relevant

●      om der ses hælspore, forkalkning eller kalkaflejring, og om det passer med smerterne

●      hvordan smerterne reagerer på gang, løb eller stående arbejde

●      hvad patienten skal tilbage til

●      hvilke belastninger der holder symptomerne ved lige

●      hvordan belastningen kan bygges op igen

Shockwave står ikke alene, men kan være et værdifuldt supplement til en plan med belastningsstyring, øvelser og gradvis opbygning.

For mange patienter er pointen ikke kun at få hælen til at gøre mindre ondt.

Pointen er at hjælpe foden tilbage til at kunne tåle hverdagen, arbejdet eller sporten igen.

Hvorfor er shockwave særligt interessant ved plantar fasciopati?

Shockwave er særligt interessant ved plantar fasciopati, fordi det er en af de muskuloskeletale problematikker, hvor behandlingen er relativt godt undersøgt.

Flere systematiske reviews og meta-analyser peger på, at ESWT kan reducere smerter og forbedre funktion hos patienter med plantar fasciopati eller kronisk plantar fasciitis.

Det betyder ikke, at shockwave er den rigtige løsning for alle.

Men det betyder, at shockwave kan være en relevant mulighed, når symptomerne er længerevarende, når plantarfascien virker tydeligt involveret, og når behandlingen kombineres med en plan for belastning og funktion.

Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:

“Kan shockwave hjælpe hælspore?”

Det bedre spørgsmål er:

“Er der tegn på plantar fasciopati, hvor shockwave kan understøtte den samlede behandling?”

Hvordan kan ultralyd og shockwave spille sammen?

Ultralydsscanning og shockwave kan i nogle forløb supplere hinanden rigtig godt.

Ultralyd kan hjælpe med at vurdere, om plantarfascien er fortykket, irriteret eller strukturelt påvirket i det område, hvor patienten har smerter.

Det kan give et mere konkret grundlag for at vurdere, om shockwave er relevant.

Scanningen kan også hjælpe med at lokalisere det mest relevante område og vurdere, om fundene passer med patientens symptomer.

Det betyder ikke, at alle med hælsmerter skal scannes, før de kan få behandling.

Men ved længerevarende hælsmerter, uklare symptomer eller manglende fremgang kan ultralyd gøre beslutningen mere præcis.

Når sygehistorie, klinisk undersøgelse, smerteområde og ultralydsfund peger i samme retning, kan det give et stærkere grundlag for at vælge shockwave som en del af planen.

Kan K-Laser være relevant ved hælsmerter?

K-Laser kan være relevant som et supplement i nogle forløb med hælsmerter og plantar fasciopati.

Laserbehandling bruges typisk med fokus på smertereduktion, vævsrespons og bedre forudsætninger for bevægelse og træning.

Det kan især være relevant, hvis området er meget ømt eller irritabelt, og patienten har svært ved at komme i gang med den aktive del af behandlingen.

Hos SpecHealth vurderes K-Laser ud fra:

●      smerteintensitet

●      irritabilitet

●      funktion

●      hvor længe symptomerne har stået på

●      ultralydsfund, hvis der scannes

●      patientens aktivitetsniveau

●      den samlede behandlingsplan

K-Laser er ikke en erstatning for belastningsstyring eller træning.

Men det kan være et relevant supplement, hvis målet er at dæmpe smerte, støtte vævsresponsen og skabe bedre forudsætninger for, at patienten kan bevæge sig og træne mere hensigtsmæssigt.

Skal man hvile, når man har hælspore eller plantar fasciopati?

Mange forsøger først at hvile sig ud af hælsmerter.

Det kan hjælpe midlertidigt.

Men hos mange vender smerterne tilbage, når de begynder at gå, løbe eller stå mere igen.

Det skyldes, at plantar fasciopati ofte handler om belastningstolerance.

Foden skal ikke nødvendigvis beskyttes fuldstændigt i lang tid.

Den skal have den rigtige mængde belastning på det rigtige tidspunkt.

Det kan for eksempel betyde:

●      kortere gåture i en periode

●      færre bakker eller hårde underlag

●      justering af løbemængde

●      ændring af træningstype

●      mere støttende fodtøj

●      gradvis opbygning af fod- og lægstyrke

●      pauser fra de mest provokerende aktiviteter

●      en tydelig plan for progression

Det handler ikke om at gøre så lidt som muligt.

Det handler om at gøre nok til at bygge op — uden at holde irritationen ved lige.

Hvordan foregår en vurdering hos SpecHealth?

Hos SpecHealth starter vi med at forstå, hvordan hælsmerterne viser sig i din hverdag.

Vi spørger blandt andet ind til:

●      hvor smerten sidder

●      hvornår smerterne startede

●      om de første skridt om morgenen gør ondt

●      hvordan smerterne reagerer på gang, løb og stående arbejde

●      om du har ændret træning, sko eller aktivitetsniveau

●      hvor meget du står og går i løbet af en dag

●      om du tidligere har haft fod-, ankel-, knæ-, hofte- eller rygproblemer

●      hvad du allerede har prøvet

●      hvad du gerne vil tilbage til

Herefter laver vi en klinisk undersøgelse.

Den kan blandt andet omfatte:

●      palpation af hæl og plantarfascie

●      vurdering af fodens funktion

●      undersøgelse af ankelbevægelighed

●      vurdering af læg, achillessene og svang

●      test af styrke

●      vurdering af gang eller løb, hvis det er relevant

●      vurdering af sko og belastning

●      undersøgelse af knæ, hofte, bækken eller ryg ved behov

Hvis det giver mening, kan ultralydsscanning indgå som en del af vurderingen.

På den måde kan vi bedre vurdere, om symptomerne passer med plantar fasciopati, om plantarfascien fremstår tydeligt påvirket, og hvordan den videre plan bør tilrettelægges.

Hos SpecHealth i Humlebæk kan vurderingen kombineres med fysioterapi, osteopati, målrettet træning, shockwave/chokbølgebehandling og K-Laser, hvis det vurderes relevant.

Hvornår bør du søge hjælp?

Det kan være en god idé at få hælen vurderet, hvis:

●      smerterne under hælen har varet mere end nogle uger

●      du har tydelige smerter ved de første skridt om morgenen

●      smerterne bliver ved med at vende tilbage

●      du har svært ved at gå, løbe eller stå i længere tid

●      hvile kun hjælper midlertidigt

●      du har ændret gangmønster på grund af smerter

●      du har prøvet sko, indlæg eller øvelser uden tilstrækkelig effekt

●      du er i tvivl om, hvor meget du må belaste

●      du ønsker en mere præcis vurdering af, om plantarfascien er involveret

●      du overvejer shockwave, K-Laser eller anden supplerende behandling

Du bør søge lægefaglig vurdering, hvis smerterne er opstået efter et tydeligt traume, hvis du ikke kan støtte på foden, hvis der er kraftig hævelse, rødme, feber, føleforstyrrelser, natlige smerter, uforklaret vægttab eller mistanke om stressfraktur eller anden sygdom.

Ofte stillede spørgsmål om hælspore, ultralyd og shockwave

Er hælspore det samme som plantar fasciopati?

Nej. En hælspore er et knoglefremspring ved hælknoglen. Den omtales ofte som en forkalkning eller kalkaflejring. Plantar fasciopati er en belastningsrelateret problematik i plantarfascien under foden. Mange bruger ordet hælspore om smerter under hælen, men det er ikke altid selve hælsporen, der er årsagen til smerterne.

Er plantar fasciitis og fasciitis plantaris det samme?

Ja, ordene bruges ofte om samme problematik: smerter og irritation omkring plantarfascien under foden. Plantar fasciitis er den engelske betegnelse, mens fasciitis plantaris er en latinsk inspireret betegnelse. På dansk bruges også ordene svangsenebetændelse, plantar fasciopati, plantarfascieproblematik og smerter i svangsenen.

Hedder det fascitis plantaris eller fasciitis plantaris?

Den mest korrekte faglige stavning er fasciitis plantaris med to i’er i “fasciitis”. Mange søger dog også på fascitis plantaris med ét i. I praksis handler det om den samme type smerteproblematik under hælen eller i plantarfascien, men i faglig tekst bruges “fasciitis plantaris” eller “plantar fasciitis” oftest.

Hvad er fascia plantaris?

Fascia plantaris er den latinske betegnelse for plantarfascien — den stærke bindevævsstruktur under foden, som går fra hælknoglen og frem mod forfoden. Den kaldes også fascie plantaris eller svangsenen i mere daglig tale.

Kan man se hælspore på ultralyd?

Ultralyd kan i nogle tilfælde vise forandringer ved hælknoglens overflade og plantarfaciens tilhæftning, herunder hælspore, forkalkning eller kalkaflejring. Ved hælsmerter er det dog ofte mere relevant at vurdere plantarfaciens tykkelse, struktur og irritation end kun at fokusere på selve hælsporen.

Kan ultralyd vise plantar fasciopati?

Ja. Ultralyd kan ofte vise tegn på plantar fasciopati, for eksempel fortykkelse af plantarfascien, ændret vævsstruktur, irritation omkring fascien eller forandringer ved tilhæftningen. Fundene skal dog altid vurderes sammen med symptomer og klinisk undersøgelse.

Er ultralyd nødvendigt ved hælsmerter?

Nej. Mange tilfælde kan vurderes klinisk uden scanning. Ultralyd kan være relevant, hvis symptomerne er længerevarende, uklare, tilbagevendende eller ikke udvikler sig som forventet.

Er ultralyd bedre end røntgen ved hælspore?

Røntgen kan vise selve knoglefremspringet, altså hælsporen. Ultralyd er derimod ofte mere relevant, hvis man vil vurdere plantarfascien, vævet omkring hælen og om fundene passer med smerterne. De to undersøgelser kan derfor bruges til forskellige spørgsmål.

Kan ultralyd vise, om jeg må løbe?

Ultralyd kan ikke alene afgøre, om du er klar til at løbe. Men scanningen kan give information om plantarfascien, som sammen med smerterespons, styrke, funktion og belastning kan hjælpe med at tilpasse progressionen mere præcist.

Kan shockwave hjælpe mod hælspore?

Shockwave kan være relevant ved længerevarende hælsmerter og plantar fasciopati. Behandlingen bør dog ses som en del af en samlet plan med belastningsstyring, øvelser, fodtøj og gradvis opbygning — ikke som en behandling, der står alene.

Hvor mange shockwave-behandlinger skal man have?

Det varierer. Mange forløb består af flere behandlinger over nogle uger, men antallet afhænger af symptomernes varighed, irritabilitet, behandlingsrespons og den samlede plan. Hos SpecHealth vurderes det individuelt.

Gør shockwave ondt?

Shockwave kan føles ømt eller ubehageligt under behandlingen, især hvis området er meget smertefølsomt. Behandlingen tilpasses den enkelte patient, og reaktionen efterfølgende følges som en del af forløbet.

Kan K-Laser hjælpe ved hælspore eller plantar fasciopati?

K-Laser kan i nogle forløb bruges som supplement ved hælsmerter, særligt hvis området er irritabelt, og der er behov for at dæmpe smerte og skabe bedre forudsætninger for bevægelse og træning. Det bør dog kombineres med en aktiv plan.

Skal jeg bruge indlæg eller nye sko?

Sko eller indlæg kan være relevante for nogle patienter, især hvis hælen har brug for midlertidig aflastning. Det er dog sjældent hele løsningen alene. Belastningsstyring, øvelser og gradvis opbygning er ofte også vigtige dele af behandlingen.

Hvor lang tid tager plantar fasciopati?

Det varierer meget. Nogle får det bedre over få uger, mens længerevarende plantar fasciopati kan tage måneder. Forløbet afhænger blandt andet af symptomvarighed, belastning, fodtøj, styrke, restitution og hvor høje krav patienten skal tilbage til.

Hvem kan hjælpe med ultralydsscanning og shockwave ved hælspore?

Hos SpecHealth i Humlebæk udføres ultralydsscanning som en del af en samlet fysioterapeutisk vurdering. Undersøgelsen kan kombineres med kliniske tests, funktionel vurdering, træningsplanlægning og eventuel supplerende behandling som shockwave eller K-Laser.

Kort opsummering

Hælsmerter bliver ofte kaldt hælspore, men selve hælsporen er ikke altid hele forklaringen.

En hælspore beskrives ofte som en forkalkning eller kalkaflejring, men hos mange handler smerterne i højere grad om plantar fasciopati — en belastningsrelateret påvirkning af plantarfascien under foden.

Ultralydsscanning kan være en værdifuld hjælp, når der er behov for mere konkret information om plantarfascien og området omkring hælen.

Scanningen kan blandt andet hjælpe med at vurdere tykkelse, struktur, væske/irritation, tilhæftning, hælspore/forkalkning og om fundene passer med patientens smerter og funktion.

Shockwave kan være en relevant behandlingsmulighed ved længerevarende plantar fasciopati, især når behandlingen kombineres med belastningsstyring, øvelser, fodtøj og gradvis opbygning.

Når ultralyd, klinisk undersøgelse og patientens hverdag eller sport vurderes samlet, bliver det lettere at vælge den rigtige vej videre — hvad enten planen primært skal bestå af træning, shockwave, K-Laser, osteopati, belastningsvejledning eller en kombination.

Kilder og fagligt grundlag

Koc TA Jr, Bise CG, Neville C, Carreira D, Martin RL, McDonough CM. Heel Pain – Plantar Fasciitis: Revision 2023. J Orthop Sports Phys Ther. 2023;53(12):CPG1-CPG39. doi:10.2519/jospt.2023.0303. PMID: 38037331.

Morrissey D, Cotchett M, Said J'Bari A, Prior T, Griffiths IB, Rathleff MS, Gulle H, Vicenzino B, Barton CJ. Management of plantar heel pain: a best practice guide informed by a systematic review, expert clinical reasoning and patient values. Br J Sports Med. 2021;55(19):1106-1118. doi:10.1136/bjsports-2019-101970. PMID: 33785535.

McMillan AM, Landorf KB, Barrett JT, Menz HB, Bird AR. Diagnostic imaging for chronic plantar heel pain: a systematic review and meta-analysis. J Foot Ankle Res. 2009;2:32. doi:10.1186/1757-1146-2-32. PMID: 19912628.

Rathleff MS, Mølgaard CM, Fredberg U, et al. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: a randomized controlled trial with 12-month follow-up. Scand J Med Sci Sports. 2015;25(3):e292-e300. doi:10.1111/sms.12313. PMID: 25145882.

Lippi L, Folli A, Moalli S, Turco A, Ammendolia A, de Sire A, Invernizzi M. Efficacy and tolerability of extracorporeal shock wave therapy in patients with plantar fasciopathy: a systematic review with meta-analysis and meta-regression. Eur J Phys Rehabil Med. 2024;60(5):832-846. doi:10.23736/S1973-9087.24.08136-X. PMID: 39257331.

Cortés-Pérez I, Moreno-Montilla L, Ibáñez-Vera AJ, Díaz-Fernández Á, Obrero-Gaitán E, Lomas-Vega R. Efficacy of extracorporeal shockwave therapy, compared to corticosteroid injections, on pain, plantar fascia thickness and foot function in patients with plantar fasciitis: a systematic review and meta-analysis. Clin Rehabil. 2024. doi:10.1177/02692155241253779. PMID: 38738305.

Li S, Wang K, Sun H, et al. Clinical effects of extracorporeal shock-wave therapy and ultrasound-guided local corticosteroid injections for plantar fasciitis in adults: a meta-analysis of randomized controlled trials. Medicine (Baltimore). 2018;97(50):e13687. PMID: 30558080.

Wang W, Jiang W, Tang C, Zhang X, Xiang J. Clinical efficacy of low-level laser therapy in plantar fasciitis: a systematic review and meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2019;98(3):e14088. PMID: 30653125.

High-Intensity Laser Therapy Versus Extracorporeal Shockwave Therapy for Plantar Fasciitis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Bioengineering. 2026;13(1):90. PMID: 41596021.

Artikel skrevet af:

Henriette Reher, aut. Fysioterapeut - specialist i ultradlysscanning, laser og shockwave