Del 3 – Return to Sport, forebyggelse, myter, FAQ og afslutning

Hvornår kan du vende tilbage til sport?

Tilbagevenden til sport efter achillestendinopati bør ikke alene afgøres ud fra, hvor mange uger der er gået. Senens belastningstolerance, styrke, funktion og reaktion på aktivitet er vigtigere end en fast tidsplan.

Return to Sport betyder heller ikke nødvendigvis, at du straks vender tilbage til fuld træning og konkurrence. Forløbet bør normalt opdeles i flere faser:

1. Tilbage til almindelig fysisk aktivitet.

2. Tilbage til modificeret sportstræning.

3. Tilbage til fuld træning.

4. Tilbage til kamp, konkurrence eller maksimal præstation.

Forskningen viser, at kriterier for tilbagevenden typisk bør omfatte smerte, funktion, bevægelighed, muskelstyrke, udholdenhed, sportslige krav og patientens egen tryghed. Der findes imidlertid ikke ét universelt testsæt, som alene kan afgøre, om alle patienter er klar.

Kriterier for Return to Sport

Før løb, hop og eksplosive bevægelser genoptages, bør patienten som udgangspunkt kunne gennemføre almindelige hverdagsaktiviteter med ingen eller kun beskedne symptomer.

En ofte anvendt klinisk tommelfingerregel er, at smerterne ved almindelig gang bør være minimale – omkring 0-2 på en skala fra 0 til 10 – før løb og hop gradvist introduceres. Dette er ikke et absolut kriterium, men et praktisk udgangspunkt, som skal vurderes sammen med senens reaktion efter belastning.

En Return to Sport-vurdering kan blandt andet omfatte:

• smerter under og efter aktivitet

• morgenstivhed dagen efter belastning

• hælløft på ét ben

• antal gentagelser og bevægelseskvalitet

• lægstyrke

• lægmuskulær udholdenhed

• hop på ét og to ben

• evne til at absorbere og udvikle kraft

• acceleration og retningsskift

• sportsgrensspecifik træning

• tillid til senen

• samlet ugentlig træningsbelastning

Det afgørende er ikke kun, om aktiviteten kan gennemføres, men også hvordan senen reagerer senere samme dag og den følgende morgen.

Return to Running

Tilbagevenden til løb bør ske gradvist.

Et typisk forløb kan begynde med:

• gang i rask tempo

• korte løbeintervaller

• skiftevis gang og løb

• roligt sammenhængende løb

• længere løbedistance

• højere hastighed

• bakkeløb

• accelerationer og sprint

Patienten bør normalt ikke øge distance, intensitet, frekvens og terræn samtidig.

Hvis både antal ugentlige løbeture, kilometertal og løbehastighed øges på én gang, kan den samlede belastning på achillessenen stige hurtigere, end senen kan tilpasse sig.

Må der være smerter under træningen?

Nogle patienter kan godt træne med lette og kontrollerbare smerter under et rehabiliteringsforløb. Det betyder ikke automatisk, at senen tager skade.

Det er dog vigtigt at vurdere:

• hvor kraftige smerterne er

• om smerterne tiltager under træningen

• om bevægelsesmønsteret ændres

• hvordan senen føles senere på dagen

• om morgenstivheden er tydeligt værre næste dag

• om funktionen gradvist forbedres eller forværres

Smerter bør derfor ikke vurderes isoleret. Belastningsresponsen over 24 timer giver ofte et mere brugbart billede af, om træningen er passende.

Hvor lang tid tager genoptræningen?

Tidsforløbet varierer betydeligt.

Nogle patienter oplever mærkbar fremgang inden for få uger, mens andre har behov for flere måneders struktureret genoptræning. Længerevarende symptomer, høj sportslig belastning, insertionel achillestendinopati og utilstrækkelig lægstyrke kan forlænge forløbet.

Patienten bør derfor ikke love sig selv eller loves af en behandler, at tilstanden er væk efter et bestemt antal konsultationer.

Ved insertionel achillestendinopati viser nyere forskning, at et rehabiliteringsprogram med reduceret kompression af senen kan være fordelagtigt. I det undersøgte forløb var den kortest mulige vej gennem hele programmet otte uger, men det betyder ikke, at alle patienter er klar til fuld sport efter otte uger.

Kristoffer Krøyers rolle i Return to Sport

Hos SpecHealth kan Kristoffer Krøyer, autoriseret fysioterapeut, personlig træner og performancetræner, stå for den aktive sportsrehabilitering.

Kristoffer arbejder med træning som behandling, genoptræning efter skader og operationer samt performanceoptimering hos både motionister og eliteatleter. Ved achillestendinopati kan forløbet derfor tilpasses den konkrete sportsgren, atletens nuværende niveau og de fysiske krav, som patienten skal kunne håndtere ved tilbagevenden.

For en løber kan målet være at genopbygge kapacitet til længere distancer og højere fart. For en fodbold- eller håndboldspiller kan det i højere grad handle om sprint, hop, opbremsninger og retningsskift. For en Hyrox- eller CrossFit-atlet kan der være behov for at kombinere løb, tunge løft og gentagne eksplosive belastninger.

Return to Sport bør derfor være sportsgrensspecifik og ikke blot bestå af generelle hælløft.

Samspillet mellem Henriette Reher og Kristoffer Krøyer

Ved længerevarende eller uklare achillessenesmerter kan et tværfagligt forløb være relevant.

Henriette Reher kan bidrage med:

• klinisk vurdering

• diagnostisk ultralydsscanning

• differentiering mellem mulige senetilstande

• shockwave-behandling hos udvalgte patienter

• løbende vurdering af, om supplerende diagnostik er relevant

Henriette er autoriseret fysioterapeut med omfattende erfaring inden for diagnostisk ultralydsscanning, shockwave og højenergilaser ved muskel-, sene- og ledproblematikker.

Kristoffer Krøyer kan bidrage med:

• progressiv senetræning

• styrke og udholdenhed

• belastningsstyring

• løbe- og sportsrelateret progression

• performance

• Return to Sport

Det giver mulighed for at kombinere diagnostik og supplerende behandling med et aktivt rehabiliteringsforløb.

Ultralydsscanning eller shockwave erstatter dog ikke den gradvise opbygning af senens kapacitet.

Fysioterapiens centrale rolle

Den opdaterede kliniske retningslinje for midtsene-achillestendinopati anbefaler senebelastende træning som førstevalg. Belastningen bør være så høj, som patienten kan tolerere, og træningen skal tilpasses smerter, funktion og mål.

Fysioterapiens vigtigste opgaver er derfor at:

• fastlægge et realistisk startniveau

• dosere belastningen

• vælge relevante øvelser

• sikre passende progression

• vurdere reaktionen efter træning

• vedligeholde anden fysisk kapacitet

• forberede patienten på sportens konkrete krav

• reducere risikoen for både underbelastning og overbelastning

Det er ikke nødvendigt, at alle patienter følger den samme træningsmetode. Isometrisk, koncentrisk, excentrisk og heavy slow resistance-træning kan alle indgå afhængigt af fase, symptomer og mål.

Det vigtigste er, at senen gradvist udsættes for relevant og tilstrækkelig belastning.

Osteopatiens rolle

Osteopati kan anvendes som supplement til den aktive rehabilitering, særligt hvis den kliniske undersøgelse identificerer forhold, som kan påvirke patientens funktion eller mulighed for at gennemføre træningen.

En osteopatisk vurdering kan blandt andet omfatte:

• ankelleddets bevægelighed

• fodens funktion

• lægmuskulaturens spænding og funktion

• knæ og hofte

• bevægelsesstrategier

• tidligere skader

• sportsgrensspecifik belastning

Manuel behandling kan hos nogle give kortvarig symptomlindring eller forbedre bevægelighed. Den bør dog ikke fremstilles som en metode, der kan reparere eller rette achillessenen.

Den langsigtede genopbygning af senens kapacitet kræver fortsat aktiv belastning.

Shockwave – en nøgtern vurdering

Shockwave anvendes ofte ved længerevarende senesmerter, men evidensen ved achillestendinopati er ikke entydig.

Nogle reviews har fundet positive effekter på smerte og funktion ved forskellige tendinopatier, mens nyere analyser, som specifikt sammenligner shockwave med placebobehandling ved kronisk achillestendinopati, ikke finder en klar samlet fordel. Der kan muligvis være kortvarig effekt hos visse undergrupper, men der er behov for bedre forskning.

Derfor bør shockwave:

• ikke præsenteres som en garanteret løsning

• ikke stå alene

• ikke erstatte styrketræning og belastningsstyring

• vælges ud fra en individuel klinisk vurdering

• evalueres på funktion og symptomudvikling

Hos SpecHealth kan Henriette Reher vurdere, om shockwave er relevant som supplement til et samlet rehabiliteringsforløb. Hendes profil omfatter både ultralydsdiagnostik og behandling med shockwave ved muskel-, sene- og ledproblematikker.

Hvordan forebygges achillestendinopati?

Achillestendinopati kan ikke altid forebygges. Risikoen kan dog reduceres ved at styre forholdet mellem belastning og restitution.

1. Øg træningsbelastningen gradvist

Store og hurtige ændringer i træning kan overstige senens aktuelle kapacitet.

Vær særligt opmærksom ved:

• opstart efter pause

• flere løbekilometer

• mere sprint

• flere hop

• nyt underlag

• nyt fodtøj

• bakketræning

• øget konkurrenceaktivitet

2. Træn lægmuskulaturen

God styrke og udholdenhed i gastrocnemius og soleus er vigtig for at håndtere belastningen ved løb, hop og retningsskift.

Træningen kan omfatte:

• hælløft med strakt knæ

• hælløft med bøjet knæ

• enbensøvelser

• tung styrketræning

• hurtige hælløft

• hop og plyometrisk træning

3. Bevar træningen gennem sæsonen

Mange stopper styrketræningen, når symptomerne er væk.

Vedligeholdende lægtræning én til to gange om ugen kan være relevant, især i perioder med høj sportslig belastning.

4. Prioritér restitution

Søvn, ernæring og variation mellem hårde og lettere træningsdage påvirker kroppens mulighed for at tilpasse sig.

5. Reagér på tidlige symptomer

Morgenstivhed, lokal ømhed og gradvist stigende smerter ved løb bør ikke nødvendigvis føre til fuldstændigt stop. De bør derimod føre til en vurdering af den samlede træningsbelastning.

Myter og fakta om achillestendinopati

Myte 1: Achillestendinopati er altid betændelse

Fakta: Ved længerevarende achillestendinopati er der typisk ikke tale om en klassisk betændelsestilstand. Derfor er betegnelsen tendinopati mere præcis end senebetændelse.

Myte 2: Senen skal have fuldstændig ro

Fakta: Fuldstændig og længerevarende aflastning reducerer senens kapacitet. Belastningen skal ofte tilpasses, men progressiv træning er som regel en central del af behandlingen.

Myte 3: Hvis ultralyd viser forandringer, må jeg ikke træne

Fakta: Strukturelle forandringer skal vurderes sammen med symptomer og funktion. Scanningsfund alene afgør ikke, hvad patienten kan tåle.

Myte 4: En fortykket achillessene er ødelagt

Fakta: Fortykkelse kan ses ved tendinopati, men siger ikke alene, hvor stærk eller funktionsdygtig senen er.

Myte 5: Excentrisk træning er den eneste korrekte behandling

Fakta: Excentrisk træning kan være effektivt, men er ikke den eneste mulighed. Andre former for progressiv senebelastning kan også anvendes.

Myte 6: Shockwave reparerer senen

Fakta: Shockwave kan muligvis hjælpe udvalgte patienter, men effekten er usikker og behandlingen bør ikke erstatte aktiv genoptræning.

Myte 7: En hælspore er altid årsagen til smerterne

Fakta: Knogleforandringer ved hælen kan findes hos både personer med og uden smerter. Diagnosen skal baseres på hele det kliniske billede.

Myte 8: Man må aldrig træne med smerter

Fakta: Let og kontrollerbar smerte kan i nogle rehabiliteringsforløb accepteres. Den samlede reaktion under og efter træning skal dog vurderes.

Myte 9: Massage alene kan løse problemet

Fakta: Massage kan opleves lindrende, men genopbygger ikke alene senens evne til at håndtere løb, hop og sportsbelastning.

Myte 10: Når smerten er væk, er jeg klar til kamp

Fakta: Fravær af smerte er ikke det samme som fuld sportslig kapacitet. Styrke, udholdenhed, hop, sprint og sportsgrensspecifik funktion bør også vurderes.

FAQ om achillestendinopati

1. Hvad er achillestendinopati?

Achillestendinopati er en belastningsrelateret tilstand i achillessenen, som typisk giver smerter, stivhed og nedsat funktion.

2. Er achillestendinopati det samme som achillessenebetændelse?

Ikke helt. Udtrykket achillessenebetændelse antyder klassisk inflammation, mens længerevarende symptomer ofte er præget af ændret senevæv og nedsat belastningstolerance.

3. Hvor sidder smerterne?

Smerterne kan sidde 2-7 centimeter over hælbenet eller helt nede ved senens fæste på hælen.

4. Hvorfor gør senen mest ondt om morgenen?

Morgenstivhed er et typisk symptom ved tendinopati. Senen kan føles stiv efter længere tids hvile og bliver ofte lettere under bevægelse.

5. Må jeg løbe med achillestendinopati?

Det afhænger af symptomernes niveau og reaktionen efter løb. Nogle kan fortsætte med reduceret løbemængde, mens andre midlertidigt bør erstatte løb med mindre provokerende aktivitet.

6. Skal jeg stoppe helt med at træne?

Som regel ikke. Belastningen bør tilpasses, men total og længerevarende hvile er sjældent den bedste langsigtede strategi.

7. Hvilke øvelser er bedst?

Progressive hælløft og anden målrettet lægtræning er ofte centrale. Den præcise belastning, bevægeudslag og hastighed bør tilpasses typen af tendinopati og patientens niveau.

8. Skal hælløft udføres med strakt eller bøjet knæ?

Begge varianter kan være relevante. Strakt knæ belaster gastrocnemius mere, mens bøjet knæ øger fokus på soleus.

9. Hvor ofte skal jeg træne?

Det afhænger af træningsintensitet, symptomer og restitution. Et individuelt program er mere relevant end én fast frekvens til alle.

10. Hvor lang tid tager det at blive rask?

Forløbet kan vare fra uger til flere måneder. Varigheden påvirkes blandt andet af symptomernes varighed, sportslige krav og kvaliteten af belastningsstyringen.

11. Kan achillestendinopati blive kronisk?

Ja. Symptomerne kan blive længerevarende, især hvis belastningen ikke tilpasses, eller hvis senen ikke gradvist genoptrænes.

12. Kan senen springe?

En komplet ruptur er en anden tilstand end almindelig tendinopati. Pludselig skarp smerte, et smæld og tab af afsætskraft bør vurderes hurtigt.

13. Hvornår skal jeg søge akut hjælp?

Søg hurtig vurdering ved et pludseligt smæld, markant hævelse, manglende evne til at gå normalt eller mistanke om en komplet seneruptur.

14. Er ultralydsscanning nødvendig?

Nej. Diagnosen kan ofte stilles klinisk. Ultralyd er relevant ved diagnostisk usikkerhed, mistanke om partiel skade eller behov for nærmere vurdering af senen.

15. Kan ultralyd vise, hvor ondt jeg har?

Nej. Ultralyd kan vise strukturelle forhold, men billedets udseende svarer ikke nødvendigvis direkte til smerteintensiteten.

16. Hvornår er MR-scanning relevant?

MR kan være relevant ved uklare symptomer, mistanke om anden patologi, større partiel skade eller planlægning af kirurgisk vurdering.

17. Hjælper shockwave?

Shockwave kan muligvis hjælpe nogle patienter, men evidensen er blandet. Det bør anvendes som et supplement og ikke som erstatning for progressiv træning.

18. Hjælper osteopati?

Osteopati kan anvendes som supplement til at vurdere og behandle relevante funktionelle forhold. Den aktive senetræning er fortsat den centrale del af rehabiliteringen.

19. Hjælper fysioterapi?

Ja. Fysioterapi med progressiv senebelastning, belastningsstyring og gradvis tilbagevenden til sport er den primære konservative behandling.

20. Hjælper massage?

Massage kan give kortvarig lindring, men bør ikke stå alene.

21. Skal jeg bruge hælindlæg?

Et midlertidigt hælløft kan hos nogle reducere belastning eller kompression. Behovet bør vurderes individuelt og afhænger blandt andet af, hvor smerterne sidder.

22. Skyldes skaden dårlige løbesko?

Fodtøj kan påvirke belastningen, men er sjældent den eneste forklaring. Træningsændringer, kapacitet, restitution og tidligere symptomer er ofte mindst lige så relevante.

23. Skal jeg skifte løbestil?

Ikke nødvendigvis. En ændring af løbestil bør kun foreslås, hvis analysen viser en relevant og modificerbar belastningsfaktor.

24. Hvornår må jeg begynde at hoppe?

Hop introduceres typisk, når grundlæggende lægstyrke og belastningstolerance er tilstrækkelig, og hverdagsaktiviteter kan udføres med få symptomer.

25. Hvornår må jeg sprinte?

Sprint bør normalt være en sen del af rehabiliteringen, fordi det stiller høje krav til achillessenen. Progressionen går typisk fra langsomt løb til højere fart og derefter accelerationer og maksimal hastighed.

26. Kan jeg cykle eller svømme imens?

Ja, hvis aktiviteterne ikke forværrer symptomerne væsentligt. De kan bruges til at bevare kondition under reduceret løbebelastning.

27. Kan smerterne komme igen?

Ja. Tilbagefald kan forekomme, især hvis træningsbelastningen øges hurtigt, eller den vedligeholdende styrketræning stoppes.

28. Kan jeg blive helt symptomfri?

Mange kan opnå betydelig bedring og vende tilbage til sport. Nogle kan dog opleve periodisk stivhed eller ømhed, selvom funktionen er god.

29. Hvem hos SpecHealth bør jeg vælge?

Ved behov for ultralydsscanning eller vurdering af shockwave kan Henriette Reher være relevant. Ved behov for sportsfysioterapi, progressiv genoptræning, performance og Return to Sport kan Kristoffer Krøyer være et relevant valg.

30. Kan flere behandlere samarbejde om forløbet?

Ja. Et forløb kan kombineres, så diagnostik og supplerende behandling varetages af Henriette Reher, mens den sportslige rehabilitering og Return to Sport-plan ledes af Kristoffer Krøyer.

Relaterede sportsskader og problemstillinger

Patienter med achillessmerter kan også have symptomer, der minder om eller overlapper med andre tilstande.

Relevante relaterede emner er:

• achillesseneruptur

• partiel achillessenelæsion

• retrocalcaneal bursit

• insertionel achillestendinopati

• plantar fasciopati

• hælspore

• lægforstrækning

• soleusrelaterede smerter

• ankelforstuvning

• kronisk ankelinstabilitet

• skinnebensbetændelse

• stressreaktion eller stressfraktur

• smerter på ydersiden af anklen

• løberknæ

• knæsmerter efter løb

Disse emner bør oprettes som selvstændige artikler og forbindes med interne links. Det hjælper både læseren og søgemaskiner med at forstå SpecHealths samlede faglige univers inden for løbeskader og sportsskader.

Behandler med særlig erfaring

Kristoffer Krøyer – sportsfysioterapi og Return to Sport

Kristoffer Krøyer er autoriseret fysioterapeut, vanecoach, personlig træner og performancetræner. Han arbejder særligt med træning som behandling, genoptræning efter skader og operationer samt performanceoptimering hos motionister og eliteatleter.

Kristoffer kan være et relevant valg ved:

• achillestendinopati

• tilbagevendende løbeskader

• behov for progressiv styrketræning

• opbygning efter længere tids pause

• tilbagevenden til løb

• tilbagevenden til konkurrencesport

• performanceoptimering

• behov for en langsigtet træningsplan

Henriette Reher – ultralydsscanning og shockwave

Henriette Reher er autoriseret fysioterapeut og specialist i diagnostisk ultralydsscanning. Hun har omfattende erfaring med ultralyd, shockwave og højenergilaser ved muskel-, sene- og ledproblematikker.

Henriette kan være et relevant valg ved:

• diagnostisk usikkerhed

• længerevarende achillessenesmerter

• mistanke om partiel skade

• behov for ultralydsscanning

• vurdering af senens struktur

• overvejelse af shockwave som supplement

• manglende fremgang trods et relevant træningsforløb

Konklusion

Achillestendinopati er en belastningsrelateret tilstand, som ofte udvikler sig gradvist. Den viser sig typisk som smerter, ømhed og morgenstivhed i achillessenen og ses ofte hos løbere og udøvere af sportsgrene med mange hop, sprint og retningsskift.

Den vigtigste behandling er et progressivt og individuelt tilpasset træningsforløb. Målet er ikke kun at dæmpe symptomerne, men at genopbygge achillessenens evne til at håndtere belastningen fra hverdagen og den valgte sport. Den opdaterede kliniske retningslinje fremhæver senebelastende træning som førstevalg ved midtsene-achillestendinopati.

Manuel fysioterapi og osteopati kan anvendes som supplement, når undersøgelsen viser relevante funktionelle forhold. Diagnostisk ultralydsscanning kan være relevant ved uklare eller længerevarende symptomer, men fundene skal altid fortolkes sammen med smerter, funktion og den kliniske undersøgelse.

Shockwave kan overvejes hos udvalgte patienter, men bør ikke fremstilles som en sikker eller selvstændig løsning. Evidensen er blandet, og træning samt belastningsstyring er fortsat fundamentet i rehabiliteringen.

Hos SpecHealth kan forløbet tilrettelægges tværfagligt. Henriette Reher kan bidrage med diagnostisk ultralydsscanning og vurdering af relevante supplerende behandlinger, mens Kristoffer Krøyer kan stå for den aktive sportsrehabilitering, performanceopbygning og Return to Sport.

Det afgørende mål er ikke alene, at smerterne forsvinder. Patienten skal udvikle tilstrækkelig styrke, udholdenhed, eksplosivitet og belastningstolerance til igen at kunne træne og konkurrere med størst mulig tryghed.

Referencer

1. Chimenti RL, et al. Achilles Pain, Stiffness, and Muscle Power Deficits: Midportion Achilles Tendinopathy Revision 2024. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2024;54(12):CPG1-CPG32.

2. Silbernagel KG, Hanlon S, Sprague A. Current Clinical Concepts: Conservative Management of Achilles Tendinopathy. Journal of Athletic Training. 2020.

3. Habets B, van Cingel REH. Return to Sport in Athletes with Midportion Achilles Tendinopathy: A Qualitative Systematic Review Regarding Definitions and Criteria. Sports Medicine. 2018.

4. Pringels L, et al. Effectiveness of reducing tendon compression in the rehabilitation of insertional Achilles tendinopathy. British Journal of Sports Medicine. 2025.

5. Majidi L, et al. The effect of extracorporeal shock-wave therapy on pain in patients with various tendinopathies: a systematic review and meta-analysis. BMC Sports Science, Medicine and Rehabilitation. 2024.

6. Ni T, et al. Extracorporeal shockwave therapy versus sham shockwave therapy for chronic Achilles tendinopathy: systematic review and meta-analysis. 2026.