Har din baby kolik? Lidt om det hele

En baby der græder og ikke kan trøstes kan være utrolig frustrerende. Ikke kun for dit barn, men også for dig og din partner.
Årsagen kan være mange, rådene endnu flere og spørgsmålene uendelige. Hvis du som så mange andre, oplever at dit barn græder på alle mulige tidspunkter af døgnet, så er det ikke unormalt. Børn græder ofte en del i de første par måneder, da dette er måden som de kommunikerer ved, indtil de udvikler et sprog.
Nogle gange kan gråden skyldes smerter, ubehag eller ubalance i systemet hos barnet.
En af disse ting, kan være kolik.

Omkring 10 – 20% af alle besøg hos børnelægen, skyldes kolik eller kolik-lignende symptomer. Ofte begynder symptomerne omkring uge 2 eller 3, 60% af alle babyer er symptomfrie omkring uge 12 og ca. 90% er symptomfrie omkring uge 16.“Kolik-børn” kaldes også for “skrigende spædbørn”.

De gamle kriterier, før man kunne kalde børn for “kolik-børn” lød sådan her[1]:

  1. Dit barn skal være raskt udseende og følge en normal vægtstigning
  2. Dit barn skal græde i mere end 3 timer om dagen
  3. Dit barn skal græde mere end 3 dage om ugen
  4. Dit barn skal græde som beskrevet oven over, i mere end 3 uger

Men de nye kriterier fra ROME IV lyder sådan her[1]:

  1. Barnet skal være under 5 måneder, når symptomerne starter og forsvinder igen
  2. Barnet skal i perioder være utilfreds, græde eller være utrøstelige, hvor gråden ikke kan stoppes af jer som forældre
  3. Ingen symptomer som feber, sygdom eller lignende.

Når vi her i bruger ordet “diagnose”, er det ikke fordi at kolik er en sygdom, som man ellers hurtigt kan tænke på. Kolik er i den kategori der hedder “funktionel lidelser”, som er en gruppe af diagnoser, hvor man ikke kan finde én specifik årsag. Man kan derfor ikke tage en blodprøve, en scanning eller lignende og herefter stille diagnosen, men den stilles ud fra dine og din partners beskrivelse af, hvordan jeres barn opføre sig.
I den klassiske medicinske tilgang, behandles kolik ikke med medicin. Der gives råd til jer som forældre og man kan forsøge at symptomlindre[2].

I denne guide vil vi komme med så mange gode råd som vi kan samt forsøge at henvise til studier, hvor du kan læse endnu mere.
Nogle af disse råd og metoder vi vil fremhæve, bygger på evidensbaseret praksis og års erfaring med behandling af babyer og spædbørn med kolik.

Kolik – Ubalance i mave- og tarmsystemet

Dit barn græder, hverken sutten eller legetøjet virker. Du forsøger med amning og pludselig er der ro. Men efter 5 – 15 minutter, så gider den mindste ikke længere at spise. Ca. 1 time senere, begynder det igen. Græd og utilfredshed hvor hverken sutten, legetøjet eller andet virker. Kun mere mad. Men igen i denne omgang, kun 5 – 15 minutter. Lyder det bekendt?
Dette mønster kaldes for “snack feeding” og er ofte en mekanisme hvor dit barn, kan reducere irritation fra maven. For når vi spiser, så ændres pH værdien af maven, til at være mere neutral, men stadig syreholdig. Efter noget tid når maven er tom, er mavens pH-værdi nede til sit normale syreholdige miljø, som kan irriterer barnets mave. Derfor vil dit barn oftere og oftere søge mad, men i et “snack-lignende” mønster.
Det kan jo i og for sig virke som en smart mekanisme, men det er det ikke altid. For jo mere dit barn snack spiser, jo mere irriteres maven faktisk på sigt. Dette kan ende i at dit barn får reflux (læs: Sure opstød ofte med mavesyre eller gylp) som kan irritere spiserøret og til sidst ende med GERD (læs : Gastroesophageal Reflux Disease[3])

Ved mistanke om kolik skal der ligeledes udelukkes laktose intolerence, ko-mælks allergi eller lignende allergier og intolerence. Nogle babyer kan udvikle symptomer på laktose intolerence, hvis du har fået antibiotika under graviditeten. En god “huskeregel” som vi ynder at give de mødre vi møder, er at har du fået antibiotika i 2 uger, skal dit barn bruge 2 måneder på at “komme sig” igen. Omkring 40% af alle mødre, modtager under graviditeten antibiotika, som kan påvirke barnets tarmflora. Dette kan resulterer i ubalance i tarmsystemet, som på sigt kan give kroniske mave- og tarmsystems sygdomme[4] . Denne antibiotika kan irriterer dit barns sarte mave- og tarmsystem, som efterfølgende tager lang tid at heale.

Andre fødevarer kan også skabe irritation af dit barns mave- og tarmsystem. Hvis du ammer dit barn, kan det være en god idé at overveje, om dit barn har en allergi overfor specifikke fødevarer, som barnet “får” indirekte igennem modermælken. Der er set en forbedring af kolik symptomerne hos netop børn, der bliver ammet hvis du som mor, starter på det der kaldes en “hypoallergenic diet”. Det betyder at alle mejeriprodukter, æg, nøder, hvede og gluten, soya og alle fisk elimineres fra kosten[5]

Det kan derfor være en god idé, at forsøge at udelukke disse fødevarer fra din kost, da hvad du spiser som sagt kan påvirke dit barn via mælken.

Der ses en tendens imellem amme teknik og kolik. Hvis dit barn får en masse luft i maven under amning, kan det irriterer tarmen, da barnet således ofte skal prutte mere. Denne øgede luftmængde kan udvide den i forvejen, ikke færdigudviklet tarm[6].

Ligeledes kan spændinger omkring maven eller vejrtrækningsmuskualturen (læs: Diafragma) skabe irritation i maven. Dette kan gøre det besværligt for dit barn, at spise og fordøje, som kan resulterer i smerter og ubehag for dit barn. Ofte resulterer dette i gråd, ca. 10 – 15 minutter efter du er begyndt amningen eller at dit barn pludselig gylper, under eller umildbart efter amningen er stoppet.

Kolik – En overstimuleret baby

Vi kender det alle sammen. Efter en lang arbejdsdag, er vores lunte betydelig kortere end normalt. Dette kan for nogle også opleves i trafikken, hvor én anden bilist gør noget “forkert” ifølge os, hvorefter vi ryger helt oppe i det røde felt. Nogle bruger endda resten af dagen på at være irriteret eller “komme sig”.
Det samme gælder bestemt også for babyer og børn. Efter en lang dag med nye indtryk, stimulering, mennesker, leg og måske bedsteforældre eller venner der vil “dikke dikke”, er den mindste overstimuleret. Dette kan udmønstre sig i symptomer, som at nu vil han / hun ikke sove, måske de ikke vil spise eller de græder betydelig mere end normalt. Dette er en “stress” reaktion hos dit barn, som aktiverer vores “fight or flight” nervesystem (læs : sympatikus). Hvis dette nervesystem gang på gang aktiveres og måske endda, bliver “overaktivt”, kan dette reducerer dit barns fordøjelse og irriterer mavesækken. Det skyldes, at fordøjelse, heling af væv, opbyggelse og muskler m.m er styret af vores “afslappede nervesystem” (læs: parasympatikus).

Begge dele er i gang hele tiden, men kun ét kan være dominerende.

En god “test” vi ofte stiller de forældre vi møder er “vågner dit barn og begynder at græde, eller vågner dit barn grædende?”. Hvis det er sidst nævnte, så er dit barn med stor sandsynlighed overstimuleret og vi vil anbefale at du reducerer mængden af aktiviteter, indtryk, besøg fra familie og venner, kaffe dates osv. I en periode.

 

Kolik – Traumer fra fødslen

Fødslen er livets første traume, på godt og ondt. For en fødsel er smuk, men kan være hård for din baby og skabe problemer senere hen. Måske du oplever at dit barn, primært vil kigge til den éne side ? Måske tummy time er en umulig opgave, fordi maven er irriteret? Ja fødslen kan skabe en masse problemer, alt efter hvordan fødslen er gået.

Behandling af kolik

Ja, hvordan behandler man så kolik, som ikke rigtig er en sygdom men stadig en diagnose. Man er forsat ikke sikker på, hvordan man bedst behandler kolik, for man er stadig ikke helt sikker på hvorfor nogle babyer og børn oplever kolik og andre ikke gør. Vi vil her komme ind på nogle af de metoder, som kan bruges.

To studie har fundet, at probiotika til babyer der bliver ammet, kan have en god effekt på kolik hos babyer. Bakterien lactobacillus reuteri DSM 17938 viste god effekt i begge studierne, men kun til babyer der bliver ammet. Denne effekt er ikke set hos babyer der modtager modermælks erstatning[7] [8]. Her er der stadig uvished om effekten.

I bunde af dette dokument, kan du finde gode tips, tricks og råd som du kan gøre i eget hjem. Både for dig selv men i særdeleshed dit barn.

Såfremt kolikken hos din baby, ikke skyldes en sygdom eller eksempelvis ubalance i mave- og tarmsystemet, kan osteopati have en god effekt. Osteopati kan behandle ubalancer hos dit barn og baby, som kan være med til at genoprette balancen i kroppen [9]

Behandling af spændinger omkring diafragma, mavesækken, spiserøret og meget andet kan have stor gavnlig effekt på kolik. Ligeledes kan spændinger i muskler og led, give smerter og ubehag hos dit barn. Dette kan tolkes af jer, som forældre, som eksempelvis kolik, hvilket slet ikke er forkert, for dit barn kan ikke snakke endnu. Dit barn har i den første perioder af livet, svært ved at regulerer smerter og “mærke” hvor smerterne kommer fra. Derfor kan dit barn, selv være i tvivl om hvorfor de har ondt.

Er du i tvivl omkring årsagen til, hvorfor dit barn græder, så vil vi anbefale jer at søge egen læge eller anden kompetent autoriseret sundhedsfaglig personale. 

Baby kolik

 

Øvelser og tricks du kan lave med dit barn

Let massage af maven

  1. Start med at masser maven i rotationer MED uret, hvor navlen er centrum. Dette gøres i et roligt og ens tempo. Alle gangene skal gerne have samme tempo. Gør dette 10 gange
  2. Lav nu strøg, fra dit barns højre mod venstre over hele maven. Start oppe under ribbenene og langsomt bevæg dig ned af til under navlen. Alle strøg skal være i samme tempo og rolige.
  3. Bøj dit barns ben, både højre og venstre så knæene kommer op mod navlen og tilbage til neutral. Dette gøres stille og roligt ca. 10 gange.
  4. Gentag ovenstående 3-4 gange eller indtil dit barn slår en prut eller laver afføring.

Undgå snack feeding

Dette trick er for dig, hvis barn ofte gerne vil spise men kun spiser lidt af gangen men ofte. Nærmest som om dit barn “snacker” imellem måltiderne.

Forsøg at lade dit barn spise færre gange men af større måltider. I starten vil du nok opleve, at dit barn græder mere, da det ikke kan “dulme” irritationen med maden, men dette giver dit barns mave og -tarmsystem mulighed for at hele bedst muligt.

Varme på maven

Du kan anbringe en lunken klud eller håndklæde på dit barns mave. Vær opmærksom på, at temperatur for dit barn godt kan føles anderledes for dig end for dem. Så ikke brug kogende eller meget varmt vand.
Lunken vand kan for dit barn føles som meget varmt. Derfor hellere start i den “køligere” ende end i den varme.

“Tug him/her in”

Nogle gange kan “en smule tryk” føles rart for en uroligt baby. Derfor kan du med fordel forsøge at putte barnet lidt strammere i dynen, klædet eller andet. Vær opmærksom på at dette er til kroppen og ikke en øget kompression omkring nakke eller hovedet.

Varmt bad

Et varmt bad kan for alle virke beroligende. Dette gælder også for dit barn. Vær opmærksom på, at navlestumpen skal være faldet af, før du må bade dit barn. Dette sker ofte når dit barn er 3-10 dage gammel. Når navlestumpen er faldet af, er det op til jer hvornår i vurderer “det første bad” skal ske.

“Cykling

Anbring dit barn på et blødt tæppe eller dyne. Tag nu fat i skinnebene på dit barn og lav små cykelbevægelser, hvor det ene ben bøjes op mod navlen og det andet strækkes. Gør det gerne rytmisk og i et roligt tempo til at starte med.
Vær opmærksom på, at i den første periode af dit barns liv kan de ikke strække benene fuldt, så der er ingen grund til at forsøge. Det vigtigste er at benene kommer “tæt på maven” i en skiftevis og rytmisk bevægelse.

Undgå stress i hjemmet

Sørg for ikke at have en ny aftale hver eneste dag. Det gælder også besøg fra venner, bedsteforældre, kollegaer etc. Det kan hurtigt virke overvældende for dit barn med en masse nye indtryk, så hold igen og spred aftalerne ud samt hold dem korte.

Undgå stress hos jer selv

Kolik er helt normalt. Det er ikke noget i som forældre har gjort, skabt eller forsaget. Så træk vejret. Man har set en stor tendes til, at jo mere stresset forældrene er, jo mere stresset oplever dit barn verdenen.

_____________

Referencer
[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK518962/
[2] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/mave-tarm/spaedbarnskolik/
[3] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/mave-tarm/gastrooesofageal-refluks-hos-boern/
[4] https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/25785826.2021.1963189
[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK518962/
[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6659398/
[7] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29279326/
[8] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24238101/
[9] https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1744388105001350?via%3Dihub

Mød vores specialister inden for behandling af babyer og spædbørn her under

Simone Glad

D.O. MSc. Osteopat - 4. Års studerende og fysioterapeut

Specialer: Sportsskader, knæ, fødder, lænd og ryg, smerter efter kejsersnit, spædbørn og børn i alle aldre

Lars Pedersen

Aut. Osteopat D.O. MSc. M.D.O.

Specialer : Smerter i skulderen, nakke, vejrtrækningsproblemer, forstoppelse, babybehandling og graviditetssmerter.

Frederik Bahne Kvesel

Aut. Osteopat D.O. MSc. M.D.O.

Specialer: Migræne, hovedpine, piskesmæld, nakkesmerter, stress, babybehandling og graviditetssmerter.